Det gør ondt.
forumspørgsmål
Det gør ondt.
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Inderst inde
Hej.. Jeg er en normal folkeskole dreng. Jeg er blevet mobbet. Jeg har haft selvmordstanker. - Her er min historie.
Jeg begyndte at gå i skole i 2006. Jeg var en af de dygtigste elever. Men jeg havnede i en klasse fuld af arabere, pakistanere (ikke for at være racist). Jeg var den eneste der skillede ud. Jeg var den eneste hvide dreng (jeg er ikke dansker, men hellere ikke araber, pakistanere osv. - jeg er født i litauen). De holdte mig ude. Jeg måtte ikke være med til noget. Jeg er en meget følsom dreng. Jeg lærte allerede at læse og skrive 0. klasse, så jeg kan en del..
1. Klasse
1. Klasse var det værste nogensinde. Jeg blev mobbet. Svinet til. Ingen ville have mig i skolen. Jeg havde ingen venner. Ingen gad mig. Hvorfor? Jeg vil vide hvorfor. Og det er det ingen gider at besvarer mig.. Og det gør mig meget sur. Jeg er blevet opdraget som en meget følsom og stille dreng. Jeg kom flere gange hjem fra skole og begyndte at stortude. Men er der en løsning på det her? Ja, det kommer der. I midten af 1. klasse fik jeg en ven. Han gik i min parallel-klasse. Han lignede mig meget på udseendet. Vi varens.
2. Klasse
Endelig har vi fundet en løsning på det her crap, lige ud sagt. Jeg skifter til min vens klasse. Det går meget bedre. En lærer der gider at tage en snak med mig. Nogle bedre klassekammarater. Det gik strålende.
3. Klasse
Det går også godt. Men så skifter min senere hen BFF skole og flytter endda. Jeg er ked af det. Jeg savner ham så meget. Han var min bedste ven. Han kunne forstå mig. I 3. klasse skiftede omkring 10 elever skole. Det var lidt vildt. Blandt dem var de fleste af mine venner.. Nederen.. Til sidst på året skifter jeg klasse igen, pga. en sammenlægning af alle tre 3. klasser. Jeg kommer nu til at gå i A.
4. klasse - nu.
Det sgu en god klasse. Men jeg har hen af året fået det dårligt. Fået selvmords tanker, og jeg har det dårligt hvergang jeg kommer hjem fra skole. Her forleden prøvede min nye bedste ven at hænge sig selv.. Nu må jeg vente og se hvad der sker..
Hvad skal jeg gøre med min ven? Jeg er så ked af det.
Har jeg truffet de rigtige beslutninger? Hvorfor, hvorfor ikke?
Tusinde tak for din tid på at læse det her. Du synes måske det ikke er særlig meget. Men som sagt. Jeg er en følsom og kærlig dreng..
Relateret indhold
Familie vs. arbejde
Kære Cyberhus Jeg er en pige, lige fyldt 18, og jeg bor stadig hjemme med min mor, stedfar og 3 mindre søskende. Mine forældre blev skilt da jeg gik i 1. klasse. Min mor fandt hurtigt min stedfar, som vi flyttede ind hos. Min stedfar driver til dagligt sin egen butik. En stor butik inde i byen,...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
psygisk smerte
min far slår mig til men jeg er kommet i plejefamilie jeg er transseksuel eller homo jeg føler jeg er i den forkerte krop jeg skære i mig selv og har selvmordstanker jeg føler ikke jeg er noget hver og alle hader mig hvad kan jeg gøre for at få det bedre ved mig selv?
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Ved ikke hvad jeg skal gøre.
Hej cyberhus. Jeg er en pige på 15 med meget lav selvtillid. Har altid hadet mit eget udseende selvom jeg tit får det fuldstændig modsatte at vide af andre, nemlig at jeg er pæn. Der er bare det at jeg ikke selv kan se det! Når jeg kigger mig i spejlet er jeg altid bange for at spejlet snyder...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Det er godt, du har mødt gode mennesker! Glem dem ikke, selvom de ikke er der.
Jeg er ked af at høre det, med din nye bedste ven. ):
Men husk hvor unge i er. i har måske kun levet 15% af livet. de sidste 75% kan sagtens nå at blive fantastiske!
Man skal bare ikke give op, og man skal huske at hjælpe sig selv.
Det bedste du kan gøre for din bedste ven, er at finde ud af, hvad der kan gøre ham glad, og hjælpe ham.
og du burde også selv sætte dig, og tænke over, hvad der ville hjælpe dig. og så må du prøve at gøre det der skal til, og huske at tage imod al den hjælp du kan få!
Aldrig giv op på livet.. det ikke nogen løsning, det er bare en slutning. og den efterlader endnu flere sårede tilbage.
Og du kan sagtens prøve at holde kontakt, til de folk der flytter langt væk. de kan stadig hjælpe utroligt meget, selvom de ikke er ved siden af dig. jeg ved det selv for min bedste veninde bor langt væk, men hun er den, der har hjulpet mig allermest.
Jeg håber det blir bedre for dig <3
D.(;
Tilføj kommentar