Kønsskifte
forumspørgsmål
Kønsskifte
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Seksualitet
Hejsa. Jeg er en dreng på 15 år, der gerne vil skifte køn til pige. Nogen der har det på samme måde?
Hejsa. Jeg er en dreng på 15 år, der gerne vil skifte køn til pige. Nogen der har det på samme måde?
© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik
En del af: EU's Safer Internet Program
Kommentarer
Ja jeg har det på sammen måde jeg er en pige på 15 og ønsker at være dreng og indtil det sker er jeg bare det tætteste jeg kan komme på at være mug selv altså kort hår og drengetøj
Jeg har det Fuldstændig på samme måde! :)
Jeg er en pige på 16 år, og føler at jeg er 'fanget' i det forkerte krop. Jeg synes selv at jeg burde være født som en dreng istedet for en pige, og jeg overvejer virkeligt også at få lavet en kønskifte engang når jeg bliver gammel nok, og får råd til det xD
-Sphirex
Hejsa :)
Fedt at i svare. Troede ikke at der var andre. :)
Altså, jeg er nok en ret "normal" dreng til dagligt. Har drenge venner, og interesser (fodbold), Jeg går dog også op i tøj, og den slags.
Jeg er meget ked af at være en dreng og have en drengekrop. Jeg ved ikke hvad at, jeg skal gøre, sige eller noget.
Og om jeg overhovedet kan blive en pige
Er i der? :(
ja
Hey det lyder som om du er trans men er usikker på at vise det udadtil men du skal ikke tænke på hvad de andre syns gør hvad du føler for så vil det hele blive meget nemmere. Jeg siger ikke du ikke stadig vil være ked af at have en drenge krop, du kan godt blive pige hvis det er det du føler for. Men ind til da så gør hvad du lige føler for :)
Hilsen den 15 årige transkønnede pige
Hei "Trans"
Tusinde tak for dit svar :)
Hvordan er du kommet igang osv?
Jeg er ikke kommet igang endu jeg klæder mig bare som en dreng. Men jeg har netop lige hørt at de den 21 maj holdte en dialogmøde på CHristianborg hvor der blev bestutte at de vil etablere en børn og unge afdeling på sexologisk klinik på Rigshospitalet og til efteråret skulle der komme noget nyt men hvis du gerne vil vide mere om hvor langt de er nået kan du jo skrive ind til dem. Jeg vil nok råde dig ril at begynde på hormoner først inden du går igang med et kiroisk indgreb. Jeg er selv ikke begyndt på behandlingerne endu da jeg oss kun er 15, men så snart jeg kan vil jeg gøre det og jeg prøver at gøre alt for at ligne en dreng. Du skriver oss at du går klædt drenget og har lidt sans for mode, men her tænker jeg at det ville være en idé at du begynde at tage et skrot af gangen og klæde dig mere og mere feminint så det ikke kommer alt sammen på en gang så har både dig og dine pårørende vendet sig til det så det ikke kommer som et chok, og du kan jo sagtens klæde dig feminint have langt hår og sådan noget og stadig være mode rigtig. Men det er dit valg jeg kan jo sagtens sige min mening men der betyder ikke du skal følge den.
oki, det lyder da godt at, de gør noget for os unge.
Ja, jeg vil helt klart tage hormoner først, inden evt operationer. Men er der ikke aldersgrænser for hormoner også? Har også hørt om blokkere, der stopper ens pubertet, så man ikke udvikler sig mere som ens bio-køn.
Det med tøjet og udseende er en godt ide. Men hvordan? Og hvad bør jeg starte med?
Hejsa.
Jeg tror det er meget normalt at man har tanker om at skifte køn på et eller andet tidspunkt i løbet af ens liv. Hvis jeg var dig ville jeg starte "i det små" med at prøve at klæde mig i pigetøj, og se hvordan det føles, køb i kjole og et par høje hæle der passer dig, undertøj, makeup, smykker og en håndtaske.
Snak også med dine forældre, jeg ved at det er noget at det sværeste i verden, men de elsker dig uanset hvem du er, også selvom de måske lige skal bruge en times tid - eller to - på at vende sig til tanken. Det er ikke noget du skal fortælle dem til aftensmaden, eller når de sidder og ser fjernsyn, eller på anden måde er distraheret fra det du siger. Tag en åben og ærlig snak med dem og fortæl dem hvad du føler også selvom du er forvirret.
MVH
Julie
Jeg er delvist enig med Julie men der er noget jeg må sige inden du starter på det der. Jeg har selv været igennem det. Min far reagerede meget åndssvage men han er oss alkoholiker. Det er rigtigt at de fleste forældre vil reagere på en god måde, men aligevel vil jeg fortælle hvad jeg gjorde bare omvendt. Jeg startede med at gå i maskulint pigetøj det vil i dit tilfælde være feminint drengetøj, efter det kan du købe et par pigebukser der minder lidt om drengebukser og derefter købe mere og mere feminine bukser. Når du så har bukserne på plads kan du jo købe feminine drenge trøjer og der efter pigetrøjer O.s.v. Når du har fået tøjet på plads kan du begynde at lade dit hår gro så det bliver langt. Du kan søge lidt rundt på nettet om smykker fritsyre og se andre transkønnede. Det sidste er undertøjet du kan købe en bh i den størrelse du nu vil men start i a. Og du kan af gøde grunde ikke gå i pige underbukser men du kan få g-streng til mænd. Det med at fortælle dine forældre det skal du først gøre når du selv føler du er klar til det. Og det vigtigste er at du fuldt ud er dig selv. Du kan vælge et pigenavnets du gerne vil kaldes ligesom at mit dåbsnavn er Julie men jeg bliver kaldt Lucas. Nu hved jeg jo ikke om du er til mænd eller damer men hvis du er til mænd vil jeg råde dig til at springe ud på samme tid som du siger du er transkønnet for så når du har forklaret at du er en pige i forkert krop så kan du sige at du jo er hetero fordi du er en pige der elsker drenge men hvis du er til piger kan du springe ud som lesbisk. Du skal vide at du har min fulde forståelse af mig er du allerede betragtet som pige you are a good Girl.
Jeg er en pige på 13, og føler mig som en dreng. Har faktisk kæreste og det hele, hun er normalt ik til piger og hun forstår at jeg er en dreng indeni..er glad for at der er andre der har det på samme måde som mig..<.>
Har også tænkt på at, blive en pige. Altså seriøst
Nogen der ved hvordan at, man kommer igang med behandling? Psykolog, læge eller gynækolog?
???
Er denne her tråd helt død`?
Jeg syntes at det er lidt mærkeligt at nogle vil skifte køn, men kan på en måde godt forstå det.
Jeg vil bare sige at det er vigtigt at fortælle sine forældre om det hvis det er sådan man har det ligemeget hvor akavet det vil være.
I kan også læse om alt sådan noget på nettet så i ved præcis hvad i vil og hvordan det hele foregår.
Tilføj kommentar