Du er her

tomhed

 hej jeg har haft denne unævnlige ubeskrivlige tomhed siden jeg var 7 8 år gammel og jeg er 16 i dag jeg føler ikke jeg høre til noget sted hvor en jeg kommer er der ikke noget som giver mening for mig når jeg stopper op og ser på de mennesker omkring mig væmmes jeg jeg ved ikke rigtig hvem jeg selv er og jeg syns det er svært og forholde sig til andre tanker forventinger og krav hvis jeg ser en som jeg gerne vil lære og kende aner jeg ikke hvordan jeg skal gøre for at få den rigtige opmærksomhed jeg har længe gået med tanker om at tage mit eget liv ikke som et råb om hjælp mere fordi jeg syns det er så svært og forholde sig til hvad der er virkeligt og ikke jeg har skåret lidt i mig selv men det har ikke rigtig hjulpet da jeg nyder smerten meget enda jeg tænder ligefrem på den men aldrig forsøgt og tag mit eget liv jeg drikker en del for at kunne være "ligeglad" med livet ja jeg er ret rundt på gulvet lige nu men jeg fik anbefaldet siden af en veninde jeg har aldrig udtrykket hvordan jeg har det før men håber virkelige nogle vil være så søde og hjælpe mig da jeg er træt af at leve i det skjulte om natten da jeg enlig ikke vil være en del af det danske samfund hilsen den hætteklædte 

Kommentarer

Kommentar af PP • 4 år siden

 

hej jeg har nu befundet mig i en tilstand af ikke og føle mig som hverken menneske eller og leve i virkeligheden i et par dage jeg husker ikke mine drømme eller at have sovet dele af mine dage er bare væk jeg føler mig meget tom og tænker ikke rigtig eller snakker for den sags skyld i går sad jeg og kiggede på en mark i 4 timer tro jeg bare kiggede uden en eneste tanke jeg føler mig stadig tom jeg tro ikke jeg er sindsyg men ja
hilsen evigheds kæmperen 

Kommentar af felicia • 4 år siden

hej

jeg er super ked af du har de der tanker- Men seriøst det er ikke det værd. har selv stået samme sted som dig! og jeg ved at der er andre løsninger.

Når du har de der, selvmordstanker og hvis de tager til synes jeg du skal kontakte livslinien de snakker med folk, som har selvmordstanker- de er vildt gode at snakke med. de har åben for Mandag-Søndag 11-23. deres nr er 70201201 .

du kan også søge hjælp i den kommune du bor i, de plejer at have sådan noget ungerådgivning, der kan man få anonymt hjælp. Hvis du gerne vil have jeg skal finde, et link til dig. Kan du prøve og skrive hvad by du bor i, det er stadig anonymt.

kan du snakke med dine forældre måske ? om hvordan du har det, og hvad for nogle tanker du går med.

Ang det med at skære i sig selv, så for du helt vildt grimme ar, de ar skal du leve med resten af livet- men hvis trangen er der meget, så er det svært at gøre andre ting. Men vil du ikke, godt bruge noget creme til dine ar, for så bliver de pæner med tiden ..

 

kh Felicia

Kommentar af Per wants to wrap you up in fuzzy blankets! • 4 år siden

 hej det mig igen jag har enlig aldrig lidt nogle tab har skiftet skole en del gange og pt er jeg på efterskole jeg mistede en farmor for da jeg va 14 men det jo ikke så længe siden hun var den eneste i min familie med samme syns punkter som mig jeg er meget anarkist og bla bla bla men ja syns dit svar giver mening men det allrede noget jeg ved i forvejen så derfor dessvære ingen hjælp jeg har en kæreste en sød en men ja jeg er stadig tom jeg spiller musik men er stadig tom jeg har venner men er stadig tom føler mig bare tom som ikke at være menenske du ved jeg kommer fra en by der hedder randers hvor man får tæsk for at være anderleds og nu snakker jeg ikke yuppi punk ander leds men ja rigtig punk anderleds og anderleds tænkene og sådan men ja jeg ved ikke hilsen per 

Kommentar af Hunkønnet. • 4 år siden

Jeg kan virkelig føle hvordan du har det, for jeg har været ude i sådan noget i et par år nu. Men har fundet ting der hjælper på tomheden. 

Men mit spørgsmål til dig, er: Hvad tror du der kunne være årsagen til din indre tomhed?

Det kan være svært at svare, men der er altid en forklaring på hvofor man har det sådan, som man har det. Noget du måske har oplevet, minder, tab, eller andre ting? Det ville hjælpe, hvis jeg vidste det.

Men mit eneste og bedste råd, er at du måske skulle komme ud blandt folk. Da det altid plejer at hjælpe på den indre tomhed. Og dét med at skære i sig selv, skal man virkelig holde sig fra! Selvom det syntes at hjælpe, spilder du bare din tid på at skære i dig selv. Du ødelægger din krop. Og dét kommer fra én person der har cuttet i mange år nu. Og jeg vil virkelig ikke have at du også tager de forkerte valg. Lad være med at skære i dig selv, selvom det hjælper dig i det øjeblik, hvor du har brug for det. Stop. For du gør det bare værre, og værre for dig selv. Selvmord er i hvert fald ikke en løsning, selvom alt håb synes at være udelukket.

Jeg har det som du har det. At ikke vide hvor man hører til, og ved ikke hvordan man kan få den rigtige opmærksomhed, fra de rigtige folk. Men det er værd at forsøge. Altså, at bringe et emne op, der måske kunne interessere dig selv, og din omkreds? For det har virket for mig.

Men ét skal du holde fast i: Vær dig selv. Lad være med at skabe en ny person, hver gang der kommer andre mennesker.

Jeg har været ude for sådan noget, og det får man ikke noget rent mel ud af posen, med.

Jeg ved ikke om det her jeg skriver, hjælper. Men jeg håber det, for jeg ved hvordan det føles.

Held og lykke fra AJ, aka. hunkønnet. - Jeg håber at du får det bedre!