jeg ved ikke hvor jeg er !

brevkassespørgsmål

jeg ved ikke hvor jeg er !

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

hej jeg hedder sarah mit liv har været lort fra jeg blev født indtil nu jeg orker ikke at skrive detaljer så jeg skriver i felter blev født 1997 på rishostpitalet jeg blev født 3 måneder for tiligt jeg blev syet tre gange i maven jeg har et ar i dag der er 15 centimeter jeg har lyst hår blå øjne og kan ikke svare igen jeg kan ikke blive sur på andre mennesker jeg bliver ikke sur kun ked af det andre har kunne koste rundt med mig som de ville men ikke så meget mere jeg blev opereret 3 gange i maven og det har gjordt at min afførring lugter af kloark. jeg har5 søskende 2 lullu og mie har min far fået med min netværks plejemor engeng min mor og far har fået de 2 camilla min lillesøster og anja min tvillingesøster og den sidste hedder jenifer er min mor og min papfar min far er alkoholiker han har altid været det han og min mor er skilt min far slog mig og min tvillinge søster til vi var 12 og forkælede min lillesøster fars prinsesse han er sammen med min moster min mors søster han drikker stadig og har været dum over for mig beskyldt mig og slået mig svinet mig til og givet mig vaner den dag i dag mine vaner er at hvis jeg taber en fx tallerken lukker jeg mine øjne tæt sammen og siger av så smadre den jeg har også en anden vane det er at hvis nogle træder mig over tærene eller skubber til mig eller går ind i mig så siger jeg undskyld flere gange efter hendanden min mor er kærster med en fra tyskland eller.. var nå men .... vi bode i veksø vi havde ingen penge min mor sov hele dagen der var rodet overalt vi fik slik chips sodavand og overdrevet meget sukker min mor stjal fra min sparegris og bad mig om at købe smøger jeg ved godt at de ikke må sælge smøger til dem under 18 men det sage jeg også til min mor men hun blev bare sur hun og min papfar altså ham fra tyskland de spillede på computer og playstation hele dagen lang og når jeg skulle på toilettet spurgte min mor og papfar hvad jeg haved lavet og da jeg sage stort sage det iiiiiiiiiiiiiiii ! og blev sure og nu tør jeg næsten ikke gå på toilettet så fik de en datter sammen og jeg tænkte fuck for de havde ingen penge jeg kom aldrig i bad og jeg havde ansvsar og passet på derhjemme min nye lillesøster som de fik hedder jennifer de skiftede ikke ble på hende eller passede hende det måtte jeg gøre og gå ture med hende sammentidig med at jeg også skulle i skole min skole var a helv... til jeg bliv kaldt mærglig siden 0 klasse jeg var enespænder gik alene på gangende jeg fortalte ikke noget til lærene jeg blev mobbet af elever og lære kunne ikke finde ud af mine ting og hvi´s jeg kom hjem til min far og skulle have hjælp til lektierne ville han gerne men hvis jeg ikké forstod de 2 eller 3 gang han forklarede det så tog han min bog og skrev alle faciterne ned til mig og jeg var self ked af det IGEN i klubben gik jeg alene men der havde jeg lidt fristed men talte også med dem om mine problemer men de var stadige bekymret for mig til sidst blev jeg alt for bange og sage bare til dem at min far var på antabus og de hele gik fint så var de væk med det jeg har snakket med psygologer, læger, lære, elever, venner, forældre. familiehuset, pigemøder, osv. jeg har snakket med kumunen og alle muglige mennesker men intet har virket jeg har haft selvmordstanker flere gange men så er der noget der har vendt det igen jeg har cuttet jeg har krasedt og bidt i mig selv jeg har chattet og fået flere råd men på en eller anden måde er jeg tom nogle siger at det er fordi jeg mangler kærlighed jeg ville bare være fri. være mig selv jeg ville ikke holdes fanget i et eller andet fængsel hele mit liv jeg ville bare ligge ned et par minutter og lukke af for verden et øjeblik men kan ikke fordi jeg har lektier og pligter og skal være sammen med familien og jeg må ikke gå ud når det er mørkt jeg er i gang med en bog der hedder lyset for enden af tunnlen den handkler om mig og mit liv men.. jeg har brug for en der ville snakke med mig en som ville høre mig dag på dag en der forstår mig en der ikke afbrydder hele tiden en jeg kan få hele mit liv ud hos jeg har haft brug for hjælp lige siden jeg var helt lille og

Svar: 

Hej Sarah

Tak for dit brev. Jeg kan godt høre på dig, at du har brug for én at få talt om dine oplevelser og dine erfaringer med. Du har oplevet mange ting på dine 14 år – og jeg kan godt forstå det ikke har været helt nemt for dig altid. Jeg synes det er rigtig flot at du har skrevet herind med det, og jeg vil gerne lige komme med mine tanker, efter at have læst dit brev.

Først sidder jeg med tanker om hvor du mon bor nu? Du skriver noget med en netværksplejemor, men er det mon der du bor fast? Grunden til at jeg sidder med de tanker, er at hvis du bor hos enten din far, som er alkoholiker og har slået dig, eller din mor, som sover hele dagen og ikke tager ansvar for din lillesøster, så har du virkelig meget du skal bære på i hverdagen - mere end hvad er retfærdigt og godt for en 14-årig.

Du fortæller du har haft selvmordstanker og har cuttet, bidt og kradset dig selv. Det er nogle svære ting at gå med – og jeg er glad for at høre at noget har vendt det for dig, når du har gået med det. Jeg synes du lyder som en rigtig stærk pige – men jeg synes også at du har ret i at du har brug for en der vil lytte på alle dine tanker og oplevelser. Jeg vil lige prøve at komme med nogle muligheder for det:

1. Du fortæller at du allerede har snakket med mange om det – også psykologer. Alligevel tænker jeg at det kunne være godt for dig at snakke med en psykolog igen om alle disse ting. Psykologer kan være meget forskellige, og tit er det vigtigste at man har god kemi med sin psykolog. Det kan være du kan få en masse ud af at tale med den næste psykolog.. Om ikke andet, så er det da en mulighed for at have er person, der gerne vil lytte på din historie.

2. Du skriver at du snakkede meget med dem i klubben om dine problemer, men da de blev bekymret for dig, løj du om at din far var på antabus. Måske kunne du fortælle dem, at det ikke passede, og at du stadig har brug for deres hjælp. Du beskriver det som dit fristed, og jeg tænker det var meget vigtigt og rart for dig at have sådan et fristed. Hvis de bliver meget bekymrede for dig igen – så er det måske helt okay, for det betyder bare at de gerne vil hjælpe dig, så du måske kan komme ud af de problemerne du har lige nu?

3. Jeg tænker også på din netværksplejemor – ved hun godt hvordan du har det? Det kan være hun rigtig gerne vil lytte på dig..

Til sidst vil jeg lige kommentere på at du skriver du er i gang med en bog, som handler om dit liv. Er det en bog du selv er ved at skrive om dit liv? For så synes jeg godt nok det er flot. Det er generelt rigtig sundt at få skrevet sine tanker og følelser ned, for så bliver de ofte mere overskuelige end hvis de bare findes i ét stort rod inden i ens hoved..

Jeg håber du har kunnet bruge mine tanker om dit brev til noget, men hvis du har lyst kan du også logge på chatten en dag. I chatten sidder der voksne, der også meget gerne vil høre på din historie.

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program