Hej, jeg er en pige på 16 år og jeg har siddet med nogle tanker i lang tid nu... jeg har det bare så svært i øjeblikket. Jeg kæmper med åndssvage ting i hverdagen, ting der bare gør mig så ked af det... Jeg har haft en "hemmelig" depression i snart et halvt år nu, og jeg var lige ved at få det bedre da min mor ødelagde det hele for mig her for nogle dage siden. Hun vil ikke have min kanin længere da hun syns at den får mit værelse til at lugte. Vi skændtes rigtig meget, for jeg vil ikke give min kanin væk! Ikke engang min mor kan tvinge mig! Jeg elsker min kanin :(... den skal bo ude i haven, når det bliver bare lidt varmere og jeg har fået købt et udendørsbur til den. Men min mor kan ikke vente, og hun forstår ikke at den vil blive syg hvis den kommer ud nu... idag slog hun mig... flere gange. Og det var foran mine søskende.. jeg har låst migselv inde i mit værelse og har grædt hele dagen... hvordan kan en mor gøre sådan noget på grund af noget så ubetydeligt!?

Det er så dumt det hele... man burde ikke engang skændes over sådan noget. Der ER JO IKKE ANDRE LØSNINGER! Den KAN IKKE være ude... så hvorfor bliver hun ved!... Hvordan kunne hun slå mig...

Jeg går ikke i skole imorgen... jeg går slet ikke i skole før hun lover mig hun ikke vil røre min kanin mens jeg er væk...

Jeg ved det er dumt det hele... men hvad kan jeg ellers gøre? hun vil ikke høre på mig...

Jeg er træt af lektier, træt af skolen, af min familie... jeg gider ikk noget som helst.. jeg har haft det sådan i lang tid, og nu hvor jeg var ved at få det bedre ødelægger hun det for mig... kalder mig ting, ting som bare får mig til at føle mig endnu mindre og ubetydelig. Jeg føler at jeg er en overflødig byrde... jeg ved godt jeg lyder som en oprørsk lille teenager, men det er sku svært når man får smidt sådan nogle ting i hovedet hver dag, også oven i købet bliver slået... Jeg har igen haft tanker om selvmord og hvad der ellers følger med... ligesom de andre gange jeg bliver råbt af... jeg er bare så træt af det hele...