Over 18 ?

brevkassespørgsmål

Over 18 ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 11 måneder siden

Hej .

Jeg har det problem at jeg bar ikk ka klare at være hjemme ved mine forældre mere, men - jeg ka heller ikk bo for mig selv i en lejlighed da jeg har svære psykiske problemer og mange andre ting ...

Er det muligt at man ka komme på en alm opholdssted eller institution når man er over 18 ?

Jeg har boet på mange institutioner og der har tit været nogen over 18 ? Jeg ku rigtigt godt tænke mig at komme på en form for opholdssted i min by eller lidt uden for min by ...

Jeg har boet på institutioner over hele landet men nu vil jeg altså være i min egen by da jeg vil være tæt på min familie da det betyder meget for dem og jeg ikk ka undvære dem ...

Håber du vil svare ... 
 

Svar: 

Hejsa

Ja, jeg vil meget gerne svare dig og tak for din mail :-)

Jeg kan desværre ikke svare dig præcist på, hvad dine muligheder er for at flytte til et opholdssted eller en anden institution, når du er over 18
år, da det er en afgørelse/en bevilling, der skal tages i den kommune, du bor i.

Det første jeg tænker på, når jeg læser din mail er, om du mon har talt med dine forældre om, at det er svært for dig at bo hjemme, - hvis du ikke har det, synes jeg, at du skal tale med dem om, at du gerne vil flytte hjemmefra. I kunne sammen gå til din sagsbehandler og tale om din fremtid og hvilke muligheder, der er for dig i forhold til at bo et sted, hvor du får en god støtte.

Jeg formoder, at du har en sagsbehandler og derfor kan du også selv opsøge hende/ham for at tale om din fremtid i forhold til at bo et sted, hvor du
kan få støtte.

Selvom du ønsker at flytte hjemmefra, er det dejligt at høre, at du er glad for din familie og gerne vil blive i byen, så du kan være tæt på dem.

Jeg håber, at du kan få talt med dine forældre om dit ønske, så I kan få det drøftet igennem samt få talt med dem om muligheden for, at de vil støtte dig i det og hjælpe dig med at undersøge det.

Held og lykke til dig.

Varme hilsener fra Loa

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program