I lang tid har jeg gået og troet at min far var død for det sagde alle i min familie men her forleden dag kontaktede han mig så da jeg var 10 som jeg stadig er. Jeg blev rigtig sårret over at min familie havde løjet over for mig for er det ikke dem man burde kunne stole på lige meget hvad? Og er det ikke dem der ville gå igennem ild og vand for en? Jeg har masse spørgsmål inde i mit hoved som bare gerne vil ud! Men jeg er bange bange for at jeg ikke for de rigtige svar. Siden jeg var et halvt år gammel har jeg ikke kendt min biologiske far der har været tre pap fædre siden men det er jo ikke det samme. Min mors eks kæreste brugte det værste et barn kan gennem gå VOLD! Det er det værste der nogen sinde er sket i mit liv! Jeg tænker stadig på den dag i dag hvorfopr han gjorde det? Jeg var seks dengang min mor var sammen med ham der brugte vold men jeg kan stadig blive ked af det over det nu! Jeg har det som om der er ingen i verden der rigtig forstår mig! Lige nu spiser jeg slet ingenting for jeg føler mig ikke god nok! Jeg hader mig selv så jeg går inderst inde og håber at jeg på et tidspunkt sulter ihjel!