Veninde

brevkassespørgsmål

Veninde

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Jeg vil gerne spørge jer om råd Det er sådan at jeg har en veninde som jeg er begyndt at blive vild med, jeg mødte hende i folkeskolen og vi fik kontakt med hinanden igen da min ven kom sammen med hende men nu er det sådan at han har været hende utro og de er stadig sammen men hun har sagt at hun ikke kan lide ham så meget mere og hun mener ikke deres forhold holder længe mere så mit spørgsmål lyder på hvad vil i anbefale jeg fortæller hende at jeg kan lide hende? Vi skændes og diskuttere også meget mig og veninden, over de mest små ting og det er ikke min mening hun siger også at hun ikke diskuttere så meget med hendes kæreste, ved snart ikke hvad jeg skal gøre?

Svar: 

Hej med dig
 
Jeg kan godt forstå du er lidt forvirret over hvad du skal gøre lige nu, når du er begyndt at blive vild med din veninde, men hun faktisk er kærester med din ven. Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men jeg vil prøve at komme med mine tanker om det, som jeg håber du vil kunne bruge til at træffe en beslutning.
 
Det lyder til at deres forhold ikke er så godt lige nu, når han har været hende utro, og hun siger at det ikke vil holde meget mere. Men jeg sidder også at tænker, hvorfor de mon stadig er sammen så? Har hun mon stadig følelser for ham, siden hun ikke allerede har slået op? Og hvad føler han for hende? 
Inden du gør noget, kunne det måske være en idé at tjekke med dem begge, om de egentlig stadig gerne vil det forhold eller ej.
 
Du siger I diskuterer og skændes meget, men hvis du alligevel er vild med hende, så synes jeg godt du kan fortælle hende at du kan lide hende, som du selv foreslår. Men hvis du vælger at gøre det, er du nødt til at overveje hvilke konsekvenser det vil have for jeres venskab (hvis en veninde bliver til en kæreste, og man skulle gå fra hinanden engang, kan det være svært at blive venner igen), og du er også nødt til at overveje hvilke konsekvenser det vil have for dit venskab med din kammerat, som er kærester med hende lige nu – vil han blive sur på dig, vil han stadig kunne være din ven?
Måske kunne du også overveje at tage en snak med din kammerat, når de har slået op og fortælle ham at du har følelser for hende? Så hvis du skulle blive kærester med hende, vil det ikke komme som et chok for ham.
 
Kort sagt, så synes jeg godt du kan sige til hende, at du kan lide hende – men inden du gør det, skal du overveje de konsekvenser der er ved det, og om de virkelig begge to vil ud af det forhold. Du har chancen for at vinde en kæreste, men der er risiko for at du mister to venner.
 
Jeg håber du kan bruge min tanker om det til at træffe en beslutning. Held og lykke med det du beslutter!
 
De bedste hilsner fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program