Hej Derude, til hvem der ellers kulle læse med. Jeg er en pige på 19 år, der snart skal til at afslutte gymnasiet. Jeg er lige flyttet på et nyt i sommers, i en rigtig god klasse, et sted hvor ingen kender mig. Desværre flyttede jeg, da jeg ikke længere kunne kapere min fortid, der har givet mig post traumatisk stress for omkring to år siden. Som overskriften fortæller, blev jeg udsat af en voldtægt der ødelagde mig mentalt i flere måneder. Jeg har ingen tillid til folk længere, føler mig enorm anmassende og værst af alt, så har jeg mistet min evne til at få nye venner. Hvor jeg førhen da jeg var lille blev venner med alt og alle på min vej, synes de fleste på mit nye gymnasie at jeg er vildt underlig og de inviterer mig aldrig til noget. Jeg har godt nok kun hørt en af pigerne sige bag min ryg, at jeg var ret sær uden en begrundelse. Men jeg føler virkelig at alle synes at jeg er vildt påtrængende, når jeg bare desperat forøger at få nogle venner. Alle andre for klassen har nogle af hænge ud med eller som de altid kan regne med, og hver gang jeg spørger om de kan være sammen efter skole siger de ja, men aflyser på dagen. Jeg har spurgt den samme pige 4 gange, og nu har jeg opgivet da hun enten pludselig er blevet syg, har glemt en aftale eller lign. Jeg er typen der er overfladisk populær - en rigtig instapige, der bare gerne vil have at folk skal tro at jeg har det pisse fedt. Jeg kan snildt få 500 likes på mine billeder, men det er så ligegyldigt når det kun er mine familiemedlemmer der skriver, at de synes jeg er smuk og skøn. Ikke at jeg har brug for bekræftelse i form af overfladiske medier, men det siger noget om hvordan jeg ser ud af til. Samtidig kan jeg simpelthen ikke finde ud af, om det bare er fordi at jeg rent faktisk er en freak eller fordi at jeg er kommet ind så sent. Jeg går ofte til skolevejledning/skal starte hos psykologen, og mit umiddelbare indtryk er at jeg nok også pleaser folk helt vildt i forsøget på at de skal kunne lide mig. Samtidig er jeg lidt dorky, men en accent og er voldsomt klodset. Er der nogle af jer, der er startet på et nyt gymnasium der heller ikke har fundet venner før sent i forløbet? Er der nogle af jer der har tips til hvordan man får venner uden at virke desperat? Altså ikke de der vi-unge tips med at skrive random til en af dem om de vil i biografen, jeg har så svært ved at være alene med folk jeg ikke kender. Er så bange for at det bliver akavet, og har for store forventninger til at det bare siger 'pling' og så klikker vi bare. Og heller ikke bare at jeg skal få mere selvtillid, den aner jeg ikke hvor jeg skal få fra og det virker ikke. Jeg savner bare så umådeligt meget nogle at dele mine succeser og nedture med. Nogen der vil lave alle mulige hyggelige ting med mig, og som er der for mig. Men når jeg har en dårlig dag, eller problemer er der ingen jeg kan tale med om det. Maya