Det at man er købt til sex

brevkassespørgsmål

Det at man er købt til sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 9 måneder siden

Det at sælge sin krop, til andre mænd. Gør så super ondt. At man skal havde sex med folk, Fordi man er kommet til at skrive under på en kontrakt . Ingen må få noget af vide om det. Slet igen, Det ville ødelægge alt, og det må det altså ikke. 16 år, og nu ønsker man bare at kunne komme væk fra .... og aldrig i livet, komme tilbage til den by. Jeg er bange,alt for bange for hvis de personer finder mig. Øh nej. Livet skal stoppe nu, bare for min skyld. Alle de hemmeligheder. Jeg kan ikke mere. Har jeg ikke ødelagt mig selv nok, til at forsvinde. Jeg kan ikke beskrive hvor dårligt jeg har det. Folk må ikke få et forkert billede af mig. Jeg er den glade pige, pigen der går i skole, for gode karakter, men er kommet ind i noget dumt. Og nu kan jeg altså ikke komme ud af det igen. Pengene betyder ingen ting, for jeg kunne godt havde spurgt mine forældre også ville de jo bare havde givet mig dem, men jeg kan bare ikke bruge min hjerne nok. Mit liv har jeg selv ødelagt og er rigtig flov over at komme ud med det. For når jeg kun er 16 år. Jeg er købt til at sælge mig selv for penge hjælp mig ud! S.

Svar: 

Hej S.

Jeg har modtaget dit spørgsmål fra debatforum og kan forstå, at du er kommet ud i en situation, som du ikke selv kan styre. Det er rigtig godt, at du har valgt at skrive til Cyberhus, for du skal have hjælp til at få det stoppet!

Du fortæller, at du føler dig flov, fordi du selv er kommet ud i denne situation som er ved at ødelægge dit liv. Indimellem tager vi alle dårlige beslutninger, som har konsekvenser vi ikke havde forudset. Du har nu indset, at det du står i, ikke er godt for dig - og derfor har du valgt at søge hjælp. Det er en rigtig flot beslutning, som du bestemt skal være stolt af!

Du har brug for hjælp fra en voksen. Og det vil være rigitg godt, hvis du har mod på at snakke med dine forældre Jeg er klar over, at det kan være en svær samtale, men det vigtigste lige nu er, at du får hjælp, så du ikke længere skal sælge din krop.
Du fortæller, at du er bange for de mennesker, som tvinger dig til at have sex med andre mænd. Hvis du føler dig truet må du, sammen med dine forældre, gå til politiet, for det er ulovligt at true folk og endnu mere ulovligt at tvinge en 16 årig til at sælge sig selv.

Kan du ikke overskue at snakke med dine forældre, er det vigtigt at du finder en anden voksen som kan hjæpe dig med at gå til politiet. En voksen som du har tillid til, måske en lærer på skolen? Det er VIGTIGT, at du får snakket med en voksen, så du kan få hjælp! Dit liv kan blive anderledes, det skal du vide.  

Hvis det er svært at overskue hvordan du skal få det fortalt, kan du måske vise dine forældre det, som du har skrevet her i Cyberhus. Du beskriver rigtig godt den situation som du står i. Du kan også logge på Chatrådgivningen og snakke med en rådgiver om, hvad du skal sige til dine forældre. Eller hvilken anden voksen du eventuelt kan snakke med. Chatten er åben mandag-torsdag kl. 15-19. 

Jeg håber meget, at du vil forsøge at snakke med dine forældre om det, så du giver dem muligheden for at hjælpe dig!

Held og lykke og de bedste ønsker for fremtiden.
Marianne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program