Hvorfor føler jeg sådan? Hvorfor har jeg humørsvingninger hele tiden? Den ene minut er jeg verdens dejligste pige, mens jeg det næste bare vil væk. Hvad er det der gør at jeg så hurtigt bliver ked af det? Jeg vil bare gerne leve og have det godt. Jeg vil bare gerne have venner, nogen der elsker mig. Jeg vil inderst inde være tynd… Lille. Det er jeg jo nok også nu, for der er ingen der ser mig. Ingen der spørger om jeg vil med i byen.
Hvis de kan komme af sted med det taler de ikke til mig. Jeg er tyk. Jeg er stor fysisk, men inde er jeg mindre end en ært. Alligevel er mine tanker store. De er næsten så store at de ikke kan være inde i mit hoved. De vil ud, men hvorhen? Hvem skulle jeg fortælle det til? Mine forældre siger at jeg er for følsom, og jeg skal prøve at tænke positivt, men de ved ikke hvordan jeg har det. De ved ikke hvordan det er at blive nedgjort og svigtet. Jeg er bange for vægten, men alligevel vejer jeg mig hver dag fordi jeg er så bange for at blive større. Når jeg tager på, ender det med at jeg sidder og skærer i mig selv. Jeg ved at det ikke er lykken at være tynd, men hvad er lykken? Penge? Venner?
 Hvorfor ikke bare forsvinde? Hvad skal man gøre når der er en i klassen som, hvis man bare kigger på ham, siger: ”hvorfor kigger du på mig?” ”Hvad er der!?” og ”Hvad vil du!?”. Hvad gør man når man hellere vil ligge hjemme, men er den pæne pige, som aldrig gør noget forkert? Jeg ville ønske at jeg ikke bekymrede mig så meget. At jeg kunne være med i klassen selvom det de gør, ikke er helt lovligt. Han går mig så meget på, men er jeg åndssvag? Er det mig der er alt for følsom? Alle de spørgsmål får jeg nok aldrig svar på.   
Mad! Et emne som er meget svært at tale om. Hvad spiser jeg? Jeg spiser ikke særlig meget. Om morgenen spiser jeg højst en halv grovbolle og til frokost, hvis jeg spiser, også en halv bolle. Før i tiden kunne jeg spiser 2 hele boller bare til morgenmad, og nu kan jeg næsten ikke få ½ ned. Til aftensmad spiser jeg næsten kun salat, og drikker ikke så meget (vand).
Jeg vil bare være glad, er det så meget at forlange?