Min familie mener de kender mig, men af og til tvivler jeg virkelig på det! 

Det hele startede i 10 klasse, hvor jeg begyndte og komme i en vennekreds med hash. Inden længe havde jeg et misbrug, som hurtigt kom længere og længere ud. Allerede der begyndte min familie og svigte. De ville ikke se på mig, sendte mig af og til ud på gaden med en taske tøj. 

Efterhånden som jeg kom længere ud, fik jeg mange andre forkerte venner. Jeg blev mere og mere voldelig, løj for mine forældre og røg rigtig meget hash. 

Jeg fandt en dejlig fyr, efter 4 måneder blev jeg gravid med ham. Til en start ville jeg beholde barnet. Der stod mine forældre helt af, de kunne næsten ikke engang snakke til mig. Da jeg var til den første scanning fik jeg afvide, at jeg kunne dø af en gradvilitet pga. en hjertesygdom og måtte derfor få en abort.

Efter aborten gik det helt galt. Jeg begyndte og være med til, at smadre mange mennesker. 
Nu er vi blevet meldt, mine forældre vil ikke engang snakke til mig. Det eneste de kan sige er, at de håber jeg kommer ind og sidde, at jeg er en luder og at de ikke vil have mig hjemme. De vil der i mod heller ikke have, at jeg tager væk. 

Som det står nu, er mine forældre døde for mig. De svigter mig endnu engang, som de har gjort hele mit liv. Jeg har måtte leve med at blive kaldt en fucking klam so osv. når jeg har været hjemme. 

Nu står jeg tilbage med ar på håndledet, drømme om bare at komme væk fra det hele.. 
Hvad gør man når familien udstøder?

Jeg kan nu godt se, at jeg har været helt ude og skide, men har ikke kunne se det før nu. Når de så endelig snakker med mig, vil de ikke tro, at jeg er ude af det og ikke snakker med disse folk mere.. Jeg står tilbage og ved ikke hvad jeg skal gøre.. I 17 år er jeg blevet behandlet som lort og har oplevet mange skræmmende ting, men mareridtet stopper ikke her.. Det fortsætter og kvæler mig langsomt.. 

Jeg søger desperat hjælp!!! - Hvad gør man i min situation!?