Selvom man valgte at lyve for pædagogerne og stikke af fra det opholdsted, fordi man ikke kunne lide at være der. Så var de totalt ligeglade. Man kunne kun vælge at høre efter dem. Ellers gad de ikke hjælpe en. Så ville de hellere bare have man levet ude på gaden ind til man var træt af det. Efter 4 dage ude på gaden, var jeg ved at fortryde og havde bare lyst til at tage tilbage. Men der var så mange der sagde jeg skulle kæmpe videre til de forstod det.
Min nr 2 dag hvor jeg var stukket af, ringet jeg til børn vilkår og fik en bisidder som skulle hjælpe mig igennem det her. Så jeg aftalte et møde med min sagsbehandler kl 2 på en cafe. Vi fik snakket det hele igennem, og valgte at gå akut op på familie afdelingen, der sagde min bisidder. At her står vi med en pige som er stukket af, og hun vil ikke tilbage til det opholdsted hun kommer fra. Men så ringede de til H. Som kom op til os. Vi fik snakket det igennem. Det eneste de gjorde var at presse mig tilbage. Fordi jeg var efterlyst af politiet. Men der kom ikke noget ud af det møde. Så dagen efter var der møde igen. Men de kunne ikke rigtige komme med andre tilbud H.  Jo de kunne sende mig til et værelse hvor man passer sig selv. Men det kan jeg jo ikke fordi jeg har nogle selvmordsforsøg bag mig. så jeg kan jo ikke passe ordentlig på mig selv, ligesom jeg glemmer og spiser osv. Så jeg gik igen. Og var placeret som efterlyst og boede ved nogle venner imens. Ind til om fredagen 5 dage efter jeg var gået. Blev jeg uvenner med dem jeg boede hos. Så jeg måtte ud på gaden igen. Havde ingen steder at være. Så jeg ringet til min bisidder som ringet til den sociale døgnvagt. Som stod i O med politiet og tog imod mig da jeg kom ind med toget.
Vi fik snakket om at jeg ikke ville tilbage til H, selvom hun presset mig. Men jeg sagde hele tiden nej. Der var jo en grund til at jeg var gået der fra. Og hun ville ikke anbringe mig udenfor S kommunen. For det kostede jo mange penge osv. Men hun ville jo heller ikke have jeg var ude på gaden når det var så koldt. Men den eneste mulighed var at jeg valgte at indlægge mig på børn & Ungdoms psyk fra fredag til lørdag uden at jeg var til fare for mig selv. Men psykiater som vi talte med gav mig lov til at få en plads til næste dag. Men det var kun fordi socialrådgiveren kunne få tid til at finde et andet sted til mig. Så næste dag kom hun tilbage. Hvor hun havde et sted til mig. Og det var det sted som jeg rigtigt gerne ville hen på så det var rigtig godt. Vi fik lavet en handleplan for det havde min egen sagsbehandler ikke lavet. Selvom det skulle hun faktisk. Jeg følte hun ikke gad høre på mig den sagsbehandler jeg har. Men hun skulle alligevel stoppe i fredags. Så jeg for en ny. Jeg er et sted jeg gerne vil være. Kun være takket af min bisidder fra børn vilkår som har hjulpet mig meget i min sag. Og takket være den sociale døgnvagt. For alle andre ville ikke gøre noget. Desværre. Så føler et stort svigt fra kommunen fordi det kun var et råb om hjælp til at komme et andet sted hen. Og det viste de godt. Men husk på at det er en rigtig dårlige ide at stikke af. Jeg havde det så dårligt, men det var nok også fordi jeg ikke fik min medicin i de dage. Hvor jeg var væk. Men husk hvis man har brug for hjælp. Og kommunen ikke gider hjælpe så få en bisidder fra børns vilkår. For de vil støtte dig i din sag.
 
Smil Fra Felicia.