Hej Alle :)

Jeg er en pige (17), der går i 2.g på STX.
De fleste børn/unge hører fra voksne om, hvor fantastisk gymnasietiden er. Mine forældre har fx. ofte fortalt historier om deres; tiden hvor de mødte hinanden, fik venner for livet, og i det hele taget var på "toppen" af deres liv. Jeg havde selvfølgelig forventninger om, at det ville blive en fed tid, men hvis jeg skal være ærlig, har gymnasiet været lidt skuffende. Undervisningen består (efter min mening) hovedsageligt af røvsyg foran-tavlen-undervisning, og man må drukne sig i alkohol i weekenderne, for at holde stressen ud. Det skal lige siges, at jeg altså ikke går rundt og surmuler eller noget ;D Jeg er self. glad for de venner jeg har fået på gym.

De sidste tre år af folkeskolen var derimod den fedeste tid jeg har haft. Klassen var min "familie" og vi kom også til at holde af vores lærere - altså de, som vi havde haft siden fjerde klasse. Der var bare noget helt særligt over at tilbringe hver dag, med mennesker som man er vokset op med og har været små børn med. Vi kendte/kender jo hinanden SÅ godt, og jeg savner det så meget! For selvom jeg stadig har kontakt til mine bedste venner fra folkeskolen, er det jo svært at finde tid til at ses. Jeg savner at tilbringer hver dag med min anden "familie". Det var en virkelig lykkelig tid, hvor alt ikke handlede om sex og alkohol. Jeg er faktisk begyndt at tænke, at folkeskolen måske var min bedste tid / mit livs "peak"... - Hvilket man jo aldrig rigtig har hører en voksen sige... Selvfølgelig har jeg et (forhåbenligt) langt liv foran mig, men Gud hvor jeg savner det!!! ;)

Anyways, ville bare lige høre jeres holdninger?
Er der mon andre er har det på samme måde?

- Mille