Voldtægt Anklage

brevkassespørgsmål

Voldtægt Anklage

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Har lige fundet ud af idag at en pige jeg havde sex med i januar måned går rundt og siger til alle jeg kender og mange flere at jeg har vlodtaget hende og at min penis var meget lille og meget andet ubetydelige ting. Voldtægt er en meget seriøs anklage der kan ødelægge mit liv. Hun har heldigvis ikke gået til politiet med sin falske anklage men jeg er stadig ikke sikker på hvad jeg skal gøre. Næsten ingen af dem jeg plejer at snakke med vil have noget med mig at gøre mere fordi hun tror jeg voldtog hende. hvad gør jeg???

Svar: 

Hej Anonym 

Voldtægt er en meget alvorlig anklage, og jeg kan godt forstå at du er meget ked af den her situation. 

Har du talt med hende om hvorfor hun siger dom hun gør? Jeg tænker det er stor forskel på om hun siger de her ting fordi hun har den opfattelse, at du voldtog hende, eller om hun gør det for at skade dig, og hun i virkeligheden slet ikke selv mener at hun blev voldtaget. 

Hvis du kan lykkes med at tale med hende kan I måske sammen finde ud af hvad der er op og ned. Hvis hun ikke ønsker at tale med dig, er det selvfølgelig svært. 

Du siger at hun heldigvis ikke er gået til politiet. Jeg tænker faktisk at du skal overveje at gå til politiet, hvis du ved at du ikke har voldtaget hende, og hun spreder sådan et rygte om dig, for det kan faktisk være ulovligt. 

Men i første omgang vi jeg helt klart råde tædig til at række ud til hende, og spørge hvad det her handler om. Spørg hvorfor hun spreder de her rygter, og hvordan I kan få løst den her rigtig trælse situation der er opstået mellem jer. 

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program