Vitaminer

brevkassespørgsmål

Vitaminer

brevkassespørgsmål af
Liv
22 år
Oprettet 4 måneder 6 dage siden

Hej. Jeg fik taget blodprøver for nylig og fandt ud af at jeg mangler nogle forskellige vitaminer, primært b/b12 og d. Men kan man være sikker på at vitaminpiller hjælper med at få niveauet op? Og hvor lang tid skal jeg tage dem før niveauet så vil ligge normalt? Kærlig hilsen Liv

Svar: 

Kære Liv,

Man kan være sikker på at niveauet kommer op, hvis man tager de rette doser. Det er en god idé at købe vitaminpiller på fx Apoteket. Man kan få nogle vitaminbrusetabletter med smag, men ofte er de langt fra daglige anbefalede doser.
I udgangspunktet skal man forvente at det tager uger til måneder at få vitaminerne tilbage i niveau - det kommer selvfølgelig an på hvad niveauet var da du fik det målt hos lægen. Jeg kan ikke komme med specifikke anbefalinger uden at vide tallene - men du skal ikke nøjes med fx. 10mikrogram om dagen (anbefalet dagsdosis til voksne med normalt D-vitamin). Jeg vil tro du skal bruge 25-35 mikrogram pr. dag afhængig af din hudfarve også.

Forhør dig på apoteket, de er meget hjælpsomme. Og husk at aftale med din egen læge hvornår D-vitaminen skal kontrolleres med en ny blodprøve. B-vitaminer findes ikke i så mange formuleringer, så køb bare den de har på apoteket. 

Hilsen Lægen

katrinefs billede
Katrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program