at holde sig tør
at holde sig tør
kære cyberhus jeg skriver ind vedr. min lillebror på 13 år, som har problemer med at holde sig. han har siden vi var helt små, ofte tisset i sengen om natten og haft svært ved at holde sig over en længere strækning, hvis vi nu har været ude og køre i bil. dette har selvfølgelig også betydet at han ofte har haft ufrivillig vandladning eller været nødt til at tisse, fordi han ikke har kunne vente. han er meget påvirket af det, og kan derfor ikke lide selv at tage ud at handle, gå tur med vores hund eller være med på længere køreture, fordi han er bange for ikke at kunne holde sig, hvis han mærker noget. jeg synes virkeligt det er synd for ham, for ved hvor gerne han vil ud og opleve verden, men holder sig tilbage i frygten for at han ender med at tisse i bukserne. i sommers var vi på ferie og var få minutter fra hotellet, da han siger til mig, at han skal tisse. jeg fortæller ham, at vi er ved hotellet inden for få minutter og han prøver virkeligt at 'holde på sig' - men inden vi er tilbage er uheldet sket og han har tisset. han siger at han føler nærmest bare, at det render ud af ham, og at han ikke kan kontrollere det. det synes jeg selvfølgelig er helt vildt synd for ham, for ved hvor pinligt han synes det er. det samme sker tit om aftenen / natten, at han tisser i sengen og vågner op med våde underbukser. han sover derfor med et vådliggerlagen, men det er ikke så fedt, når man har sine venner på besøg, vil jeg tro. jeg ved virkeligt ikke, om der er noget man kan gøre for, at han ikke har så svært ved at holde sig. han har været ved lægen, men de siger at alt ser fint ud. tror også det påvirker ham meget mentalt at han har udfordringer med at holde sig nemlig. hilsen den bekymrede storesøster.
Kære M
Det lyder som en svær situation for både dig, din lillebror og din familien.
At have ufrivillig vandladning kaldes urininkontinens og kan skyldes mange ting. I nogle tilfælde kan der være en fysisk årsag som fx blærebetændelse eller forstoppelse og i andre tilfælde er der tale om psykiske udfordringer som årsag.
For at komme det nærmere er man nødt til at gå til sin egen læge. Ens praktiserende læge, kan lave nogle indledende undersøgelser og have en samtale med din lillebror og/eller forældre. Hvis der ikke kan findes en årsag og problemet er vedvarende har lægen mulighed for at henvise til flere undersøgelser på sygehus.
Selvom din lillebror før har været ved sin egen læge, er man altid velkommen til at henvende sig igen for en ny vurdering, når generne ikke er forsvundet med tiden.
Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner Sofie