Ville ikke vågne mere
Ville ikke vågne mere
så jeg er en dreng på 17 som faktisk har et godt liv mener andre, jeg træner 5x om ugen spiser sundt og alt det, har en god familie, så ingen problemer når det kommer deril, men det er inderst inde jeg er ved at få nok, jeg kan ikke lade vær med at overtænke som gør det svært for mig og gøre en masse ting for jeg bliver ved med at tænke på hvad folk synes om mig og er bange for at blive gjort til grin, og noget som mine forældre ikke ved er at jeg har depression men ville ikke fortælle det til dem, for hvad nu hvis jeg ødlægger alt herhjemme, og har det seneste stykke tid, dømt at jeg aldrig vågnet igen når jeg lagde mig til at sove. overtønker så meget at jeg er bange for at snakke med piger, og det gør også bare jeg er dårlig socialt for hvis der er en pige tilstede siger jeg ingen ting, for tit afvide af mine venner at når man er 17 burde man kunne snakke med piger uden nogen problemer, men det kan jeg ikke for jeger bange for at blive dømt, For den jeg er.
Hej Mikkel
Mange tak for dit modige spørgsmål til brevkassen. Jeg synes at det er stærkt, at du har mod til at reagere på de tanker du har, om at du nogle gange ikke har lyst til at vågne igen. Den slags tanker er der nemlig ingen der fortjener, og det er noget man skal reagere på, præcis som du gør nu. Så stor ros for at gøre noget ved det!
Du fortæller i starten, at der er andre der mener, at du selv har et godt liv, set udefra. Måske det kunne hjælpe dig, at øve dig i, at selv få øje på de gode ting i dit liv? Noget, der nogle gange hjælper, er at skrive 3 ting ned som man er taknemmelig for, inden man går i seng om aftenen. For eksempel en god træning, god dag i skolen, eller noget tredje. Det er ihvertfald et forslag, som du kan afprøve. Det må gerne være helt små ting.
Du fortæller at du træner og spiser sundt, hvilket bestemt er et godt udgangspunkt for trivsel, så bliv endelig ved med det. Fysisk bevægelse, sund kost og god søvn er nogle vigtige grundsten for, at man har det godt.
Derudover lyder det også til, at du har en god familie. Det er bestemt også noget, man med rette kan være taknemmelig for. Ens familie er man typisk stærkt knyttet til, og det kan helt sikkert være til din fordel, at du har en god familie, da jeg så kun kan forestille mig, at de vil hjælpe og støtte dig, i svære ting.
Måske det er netop der, ved familien, du kan starte? Du siger godt nok, at du er bange for at ødelægge alt derhjemme, ved at fortælle om din depression. Jeg ser helt anderledes på det: jeg tænker, at din familie vil gøre så meget som muligt for, at du kan få det bedre.
Ved ikke at tale om ting der er svære, gør man typisk bare problemerne større. Hvad er det mon præcist der får dig til at tænke, at du ødelægger alt, ved at bede om hjælp til at få det bedre? Jeg tænker ihvertfald det må være hårdt, at opretholde en illusion om, at alt er godt, når det ikke er sådan. Det kan også være, at du ville have det bedre med at tage en snak med en god ven om, hvordan du har det.
Du skriver, at du er "ved at få nok". Hvad betyder det mon helt præcist? Skal det forstås sådan, at du er ved at få nok af at overtænke? I bund og grund har vi mennesker jo egentlig, til en vis grad, kontrol over det vi tænker. Vi har jo den fantastiske evne, at vi kan vælge én tanke, over en anden. Og ved at være bevidst om det, så kan man jo øve sig på, at vælge overtænkningen fra, ved at stoppe, før man bevæger sig ned af en tankerække, som ikke er god for en selv. Men det er noget der tager tid at øve sig på - og det er helt okay.
Dine venner fortæller dig, at når man er 17, så burde man kunne snakke med piger, helt uden problemer. Det ved jeg nu ikke helt, om jeg er enig i. Jeg tænker, at det er helt naturligt at blive en smule nervøs i sådan en situation. Det ved jeg, at mange andre 17-årige drenge også oplever.
På samme måde, er det også fuldstændig naturligt at tænke over, hvad andre tænker om en. Det har noget at gøre med, at vi mennesker har det bedst, når vi er en del af flokken. For når vi er det, så giver det os en følelse af tryghed og forbundethed, som er vigtig for vores trivsel. Du nævner dine venner flere gange, så det lyder heldigvis for mig som om, at du har en "flok" at være sammen med.
I samme forbindelse siger du, at du er bange for at blive dømt, for den du er. Hvordan kan det være? Jeg kommer til at tænke på, om det hænger sammen med tanker om at være god nok? I forhold til at føle sig god nok, så vil jeg anbefale dig en artikel med konkrete tips, som jeg synes er rigtig god, og som måske kan hjælpe til at besvare nogle spørgsmål, du har om dig selv: https://mindhelper.dk/identitet/lavt-selvvaerd/
Her til sidst vil jeg gerne tage fat i de tanker du beskriver, om ikke at have lyst til at vågne igen, når du går i seng om aftenen. Det kan godt gøre mig en smule bekymret. Jeg er absolut sikker på, at du kan få det bedre, end du har nu, og det ønsker jeg, at du også ville kunne fortælle dig selv. Hvis du lægger mærke til, at den type tanker dukker oftere op, så vil jeg anbefale dig at kontakte Livslinjen (https://www.livslinien.dk/) på enten chat eller telefon. For som sagt, så er der utrolig vigtigt at reagere på de tanker, for det ee typisk det første skridt i retningen af, at få det bedre.
Jeg håber at svaret kunne bruges, og ellers er du helt velkommen til at skrive herind igen.
Mvh Jeppe