Kære Ida

Det lyder til, at du går med nogle rigtig svære og ubehagelige tanker, men at du er rigtig meget i tvivl om, hvad du skal gøre, for at få hjælp. Derfor er det bare mega godt, at du er kommet forbi brevkassen, og jeg vil gøre mit allerbedste for at give dig nogle råd, som kan hjælpe dig. 

Jeg kan ikke fortælle dig, om du har en depression eller ej, men der er flere af de ting, som du oplever, som lyder rigtig ubehagelige, og derfor tror jeg, at du er inde på noget af det helt rigtige, når du overveje at tale med nogen om det. Jeg kan godt forstå, at du er bange for at blive dømt, for det kan føles rigtig skræmmende at skulle fortælle andre, at man har det svært. Jeg kan fortælle dig, at du ikke har noget at skulle skamme dig over, for der er rigtig mange som engang imellem får brug at tale med nogen, de kender, eller måske en psykolog omkring, hvordan de har det. Det er helt okay og normalt, ligesom at det er okay og normalt at gå til lægen, hvis man har slået sin arm eller er syg. Der er så mange danskere, som har haft brug for hjælp af den ene eller anden grund, at jeg tror, at hvis du fortæller det til nogen, at du har det svært, så er chancen for, at de enten selv har prøvet det eller måske kender en, der har, egentlig okay stor, og selv, hvis de ikke kender en, så tror jeg stadig, at dem du holder af, vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig. 

Du skriver også, at du ikke ved hvem, du skal snakke med. Jeg tænker, at der er flere muligheder, og at du skal vælge den, du har det bedst med. Det kan være dine forældre, eller andet familie. En tante, bedsteforælder eller onkel eller lignende. Det kan også være en lærer eller en fritidstræner eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved. Du kan også prøve at få en snak med din læge, men her skal du være opmærksom på, at fordi du er 14 år, så skal lægen fortælle dine forældre, at I har talt sammen. Men det kan også være meget rart, hvis du ikke selv ved, hvad du skal sige til dine forældre, så kan din læge hjælpe dig med at få det sagt. Uanset hvilken voksen, som du vælger at snakke med, så er mit håb, at personen vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvad det næste skridt skal være. F.eks. om det kunne være en idé at tale med en psykolog eller en anden type behandler, som kan hjælpe dig med at få det bedre. 

For du skriver, at du tænker, at verden vil være et bedre sted uden dig, og at du ikke hører til. Men jeg lover dig, at du hører til, og at verden kun bliver et fattigere, tristere og kedeligere sted, hvis du ikke er her. Du har så meget at byde verden på, og verden har så meget at byde dig på. Lige nu er det bare rigtig svært for dig at se det, fordi når man har det skidt, så fokuserer ens tanker kun på alle de dårlige ting, og det er som om, at man slet ikke kan se alt det ved livet, som er skønt og herligt. Men med lidt hjælp, så er jeg helt sikker på, at du nok skal få det godt igen! 

Jeg håber, at du har mod på at åbne op overfor en voksen, som du stoler på, men hvis det stadig føles meget svært, så er du også velkommen til at kigge forbi vores 1-1 chat. Her kan du få en snak med en af vores rådgivere, hvor du kan øve dig i at fortælle andre om dine tanker, eller hvor I kan tale om, hvordan man f.eks. starter sådan en samtale. Det er helt op til dig, og du er meget velkommen - vi sidder klar tirsdag, onsdag og torsdage mellem 18 og 21. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt, alt, ALT det bedste!

Kæmpe knus, 

Amanda