uvenner

brevkassespørgsmål

uvenner

brevkassespørgsmål af
matilde
11 år
Oprettet 4 år 7 måneder siden

jeg er blevet uvenner med min bedste veninde hvad går jeg hun hader mig

Svar: 

Hej Matilde. 

Øv hvor træls at du er blevet uvenner med din bedste veninde, det er aldrig rart. Særligt ikke hvis du har en følelse af, at hun hader dig. 

Nu ved jeg ikke, hvad der er sket i mellem jer, men jeg tænker om det er en mulighed at skrive til din veninde og fortælle, at du er ked af det, der er sket, og du gerne vil være gode venner igen? Uanset hvad der er sket, så kan man nogen gange være nødt til at være den, der tager den første kontakt og siger undskyld, selvom man måske ikke synes, det er ens egen skyld. Men hvis det kan betyde, at man bliver gode venner igen, så er det måske det bedste at gøre. Jeg håber, at det giver mening for dig. 

Det er ikke rart at være uvenner med nogen, og man kan godt gå rundt og være ked af det over det. Derfor synes jeg, at du skal tale med nogen om det, som du har det godt med. Det kan være dine forældre, søskende eller måske en lærer? Så skal du ikke gå med det selv, og så forstår de også, hvorfor du måske går rundt og er ked af det. Måske de også vil kunne hjælpe dig med at blive gode venner med din veninde igen. 

Jeg håber, at din veninde og dig finder ud af det og bliver gode venner igen. 

Mange hilsner Karoline

Karolines billede
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program