Kære Cecilie, 

Først vil jeg anerkende dig for at dele dine tanker og følelser - det kræver mod at sætte ord på de følelser, du oplever.

Selvom I ikke har været uvenner, kan ting nogle gange ændre sig uden nogen bestemt grund. Det kan være, at de andre bare er kommet ind i en fase, hvor de bruger mere tid sammen – men det betyder ikke, at der er noget galt med dig, eller at du har gjort noget forkert.

Et vigtigt første skridt kunne være at tale åbent med dine veninder om, hvordan du har det. Hvis du har mod på det, kan du sige noget i retning af: ‘’Jeg har lagt mærke til, at I ofte laver ting sammen uden mig, og det får mig til at føle mig udenfor. Det gør mig ked af det, for jeg holder meget af jer og savner den fællesskab, vi havde før”. Nogle gange ved folk faktisk ikke, at man føler sig sådan, før man siger det højt.

Samtidig kan det være gavnligt at reflektere over dine egne behov og ønsker i jeres venskab. Er der noget, du savner, eller noget du gerne vil ændre på? Nogle gange kan sådanne situationer være en anledning til enten at styrke relationerne eller til at finde nye fællesskaber, hvor man føler sig mere inkluderet.

Du fortjener at være i venskaber, hvor du føler dig inkluderet og værdsat.  

De bedste hilsner

Camilla