Tæller det som “at tage stoffer”?
Tæller det som “at tage stoffer”?
Hej:) Jeg er i behandling i psykiatrien, og de spørger mig indimellem om jeg har taget stoffer før. Jeg har det med at tage min fars opioider når jeg har det dårligt mentalt (han har dem på recept, fordi han har gigt). Lyver jeg når jeg siger nej til at have taget stoffer? Tæller det som “at tage stoffer” at tage min fars opioider på recept?
Hej N
Det er et rigtig godt spørgsmål, som du ikke er alene om at være nysgerrig på.
Det de med at bruge stoffer giver nok de fleste er billede af, at man tager et ulovligt rusmiddel, som man har købt hos en pusher...men det er ikke helt så enkelt.
For at svare helt simpelt. Ja...det tæller som at tage stoffer, når du tager din fars opioider. For din far vil det være medicin, som han har fået på recept, til behandling af sin gigt.
Når du så tager pillerne, er det ikke længere medicin, men et ulovligt rusmiddel fordi pillerne ikke er dine og fordi du bruger dem med et helt andet formål.
Mange unge, som tager opioider, har den her overvejelse fordi pillerne kan udskrives af en læge, og benyttes som medicin. Så føles det ikke som stoffer. Men der findes masser af medicin, som også kan bruges som et illegalt rusmidlel, hvis man bruger dem uden vejledning fra en læge, og hvis de ikke er udskrevet til en selv.
Du skriver ikke hvorfor du er i behandling i psykiatrien, men når de spørger dig næste gang, om du tager stoffer, synes jeg du skal overveje at svare ja.
Mange hilsner Pedro


