Hej Lasse.

Jeg vil gerne starte med at sige tusind tak for at du har skrevet ind. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det har været at skulle sætte ord på de her følelser og tanker, og jeg synes du gør det rigtig godt.

Du skriver at du som 8-årig blev eksponeret for hardcore pornografi. Jeg ved ikke, hvor meget jeg vil gå ind i hvorvidt det er rigtigt eller forkert for børn at se porno, og hvor grænsen burde ligge. Jeg vil meget hellere gå ind i, hvordan det har påvirket dig. Ikke fordi jeg som sådan tror, at du reagerer anderledes eller unormalt i forhold til hvordan andre ville opleve din situation, men fordi nu er det trods alt DIN situation vi snakker om.

Når børn og unge bliver eksponeret for ting de ikke er udviklingsmæssigt eller emotionelt klar til at bearbejde, kan det sætte sig på måder man ikke opdager før meget senere.

En 8-årig hjerne er stadig i gang med at forstå helt grundlæggende ting om krop, grænser og relationer. Når man så bliver præsenteret for meget voldsomme eller ekstreme ting, kan det blive lagret på en måde, som ikke helt passer sammen med ens alder. For nogen kan det betyde at man bliver bange for noget, mens det for andre kan betyde man bliver mere apatisk, ”ligeglad”, eller som du selv skriver, desensitized. Og det gælder i den grad også inden for porno og BDSM.

Det handler ikke så meget om, at du gjorde noget forkert dengang. Det handler mere om, at du blev præsenteret for noget, du ikke rigtig havde forudsætningerne eller redskaberne til at forstå endnu.

Ligesom man ikke ville give et barn en avanceret værktøjskasse og forvente at de ved hvad de skal bruge den til. Hjernen gør sit bedste med det den får. Og det du oplever nu, ser jeg slet ikke som et tegn på at noget er galt med dig. Jeg ser det meget mere som et tegn på at din hjerne har prøvet at give mening til noget den fik for tidligt.

Den her desensitivering du beskriver, med at du gradvist har fået brug for mere og mere ekstremt indhold for at få den samme reaktion, tror jeg ikke er så unormal i virkeligheden. Hvis du på en eller anden måde, har associeret noget ekstremt med seksualitet, så er det vel en vigtig kompetent for at opnå det du søger. Og hvis man først er blevet vant til en ”grad” af det ekstreme, så må man jo søge en grad videre, før man får samme oplevelse.

Du skriver at du er bange for at du er afhængig og ødelagt. Og jeg forstår virkelig godt, hvorfor du måske oplever det sådan. Når du jo har de her tanker om at du ikke kan lide det, men alligevel ikke kan stoppe dem, så kan det måske godt lige et mønster på noget vanedannelse som måske er ved at tage overhånd.

Men det for mig til at tænke… er man ødelagt, bare fordi man har en afhængighed? Hvis vi nu lige skal simplificerer det lidt, så kan man kalde nogle afhængigheder for vaner, som man ikke helt har kontrol over mere. Det kan være alt muligt som det mere klassiske eksempel som rygning og sukker, men det kan også sagtens være ”sundere” ting som træning eller endda at gøre rent. Det hele ender vel ud i, hvorvidt man kan stoppe når man egentlig har lyst.

Okay, i det kriterie passer du måske ind… men er man ødelagt, bare fordi man har en vane, man ikke helt har kontrol over? Jeg tænker det aldrig rart, at have følelsen af at blive styret af noget man egentlig gerne vil holde op med… men betyder det ikke mere, at man så blot har noget at arbejde med?

Jeg forstår dig virkelig godt, hvis du nu sidder med tanker som ”Jamen jeg har jo ikke lyst til at fortsætte ud i ekstremer som incest of pædofili. Jeg har ikke lyst til at have de her tanker om at finde nogle klamme mænd og udleve mine fantasier. Min situation er anderledes”

Og det vil jeg også give dig helt ret i. De tanker du beskriver er ikke de samme som at have svært ved at lade være med at spise chokolade om aftenen. Men, her vil jeg virkelig gerne have sætte fokus på ordet ”tanker”. Du er ikke dine tanker. Tanker (også de mest ubehagelige og skræmmende) er ikke det samme som handlinger, ønsker eller hvem du er som person. Hjernen producerer tanker hele tiden og mange af dem er vi slet ikke enige i. Du har tankerne. Du er dem ikke. Tværtimod, for du kan jo virkelig ikke lide dem. Og for mig er det meget mere sigende om hvem du er som person.

Og det gælder også de tanker om ældre mænd du nævner. Det lyder som nogle virkelig skræmmende og svære tanker at stå alene med. Men der er en kæmpe forskel på en tanke du ikke helt har kontrol over og som skræmmer dig, og en tanke der gør dig spændt og du opsøger med begejstring.

Så nej, jeg tror slet ikke du er ødelagt. Og selv HVIS du har spændte følelser og hvis du nu ikke blev ukomfortable, ville jeg heller ikke se dig som ødelagt, for jeg tror ikke på, at mennesker kan VÆRE ødelagte. Jeg tror du er et ungt menneske der har set og oplevet nogle ting for tidligt, og som nu kæmper med konsekvenserne af det.

Og konsekvenserne kan der arbejdes med. Afhængighed, uanset hvad den handler om, handler i bund og grund om at hjernen har lært at søge en bestemt følelse på en bestemt måde. Og det man kan gøre, er at begynde at forstå, hvad det egentlig er man søger. Er det en følelse af kontrol? Af at slippe kontrollen? Af at blive overvældet? Det er ikke et spørgsmål du nødvendigvis kan svare på med det samme, for det er i virkeligheden virkelig svært, men det er værd at begynde at lægge mærke til.

En ting der kan hjælpe, er at prøve at holde en lille pause mellem impulsen og handlingen. Du behøver ikke stoppe det helt lige med det samme (det er sjældent en god strategi, fordi man bare bygger pres op) men at begynde at skabe lidt afstand. Hvad sker der i dig, lige i det øjeblik lysten melder sig? Hvad følte du inden? Kedsomhed? Uro? Stress? Ensomhed? Når man begynder at se mønstret, kan man begynde at arbejde med det.

Men jeg vil også være ærlig med dig. Det her lyder som noget meget svært og skræmmende at stå med selv. En ret vigtig ting, når man prøver at vende sig af med den her afhængige følelse, er at man ikke er alene med den. Afhængigheder frydes bedst i skam, isolation og i hemmelighed. Jeg ved ikke om du overhovedet kender nogen, du ville føle dig tryg at snakke med om det. Hvis du er tryg ved det, tænker jeg din familie kunne være rigtig gode at snakke med, fordi de ofte er sammen med dig. Dog forstår jeg virkelig også godt, hvis det ikke lige føles super fedt at dele de her ting med dem.

I virkeligheden tænker jeg også, at en terapeut eller psykolog der arbejder med seksualitet, kan give dig de redskaber der faktisk virker. Måske din skole har en til rådighed? Ellers kan du jo fortælle dine forældre, at du har nogle tanker som er begyndt at skræmme dig lidt, og du gerne vil tale med nogen om det. Det er en måde at sige den del af sandheden de har brug for at vide, uden du behøver at fortælle for meget.

Uha, nu blev det hele meget tungt og svært, så lad mig prøve at slutte af med et lidt lettere emne.

Vi har gennemgået, hvordan de her afhængigheder er bygget op omkring vaner, og vaner kan være virkelig svære at stoppe helt. Og jeg tænker det måske ikke er en god idé at gå efter at fjerne den her seksuelle side helt, mens du arbejder med det. Men selvom det kan være næsten umuligt at stoppe vaner, så kan det være noget nemmere at dreje lidt på dem.

Og her kommer mit lille eksperiment til dig. Hvad hvis du prøvede at erstatte porno med skrevet erotik i en periode?

Når man ser porno, får hjernen serveret alt på én gang, på en måde du er vant til at få det. Det er intenst, hurtigt og visuelt overvældende, og det er den måde du har startet det her ”mønster” med seksualitet og voldsomhed. Skrevet erotik fungerer helt anderledes, og jeg tænker det måske er et medie, du ikke er så vant til? Du bliver nødt til at bruge energi på at læse det og du er selv nødt til at udfylde billederne i dit hoved. Det betyder at hjernen arbejder på en meget mere aktiv og kreativ måde. Det er ikke den samme overdosis på én gang.

Det interessante eksperiment er så at lægge mærke til, om de samme krav melder sig. Har du stadig brug for noget ekstremt for at blive tændt eller rammer det noget andet, når du selv er med til at skabe billederne?

Derudover handler skrevet erotik ofte mere om stemning, følelser og relationer end porno typisk gør. Det kan skrives på en måde, hvor det sexede kan være en samtale en let berøring, inden det hele går i gang. Det kan måske være med til at bygge en lidt anden association til seksualitet. En der handler lidt mindre om intensitet, og lidt mere om alt det andet der også kan være ved det. Ud fra hvordan jeg læser dit brev, fremstår du som en virkelig sød fyr, som måske gerne vil have mere fokus på det nænsomme og intime.

Det er ikke en magisk løsning overhovedet, men det er et lille eksperiment du kan prøve, og måske kan det hjælpe bare lidt med at ændre, hvad der er det vigtige i sex for dig.

Jeg ved godt mit svar endte med at blive lidt lang, og jeg håber du kunne bruge bare noget af det. Jeg forestiller mig, at du måske føler dig lidt alene med de her tanker, og jeg er virkelig glad for at du følte dig tryg i at skrive herind.

Hvis du kun tager en ting med fra mit svar, håber jeg at det er, at du ikke er ødelagt. Vi får alle tanker, som vi ikke kan lide og som skræmmer os en gang i mellem, og det er faktisk endnu mere normalt igennem teenage årene. Jeg forstår virkelig godt, at dine helt klart kommer fra et særligt sted og jeg forstår at de føles mere ægte for dig… men de er stadig ”bare” tanker.

Derudover er du virkelig heller ikke alene i, at ønske man havde en anden relation til seksualitet. Om det er at man ønskede man tændte på andre ting, køn, hvor meget eller hvor lidt man har lyst til sex… mange går rundt med lignende følelser. Nogle ting ændrer sig i løbet af livet eller perioder, andre gør ikke. Men du er ikke alene og du er virkelig ikke ødelagt.

De bedste hilsner og virtuelle kram,
Juni fra Cyberhus