Min kæreste kan ikke altid når han vil

brevkassespørgsmål

Min kæreste kan ikke altid når han vil

brevkassespørgsmål af
S
16 år
Oprettet 1 uge 23 timer siden

Min kærestes pik svigter ham (for) tit. Enten vil den ikke rejse sig eller også falder den når vi er midt i det. Han er meget nervøst anlagt og jeg tror det er præstatiponsangst og nervøsitet i al almindlighed. Det er altså ikke fordi jeg er grim for det ved jeg at jeg ikke er. Det betyder at han er begyndt at undvige at være sammen med mig intimt. Aii, han skal altså lige noget vigtigt... Jeg tror det er fordi han så er fri for at præstere og måske fejle. For jeg tror han føler hans pik skal være centruk for vores intimitet. Jeg har tænkt på at foreslå ham sex uden pik. Det kan man jo sagtens, han kan bare bruge fingre og tunge eller et eller andet redskab på mig. Men jeg er bange for at såre hans mandighed. Drenge er jo ømme over deres ting så måske vil han føle jeg disser hans pik hvis jeg foreslår det. Men ved ikke hvad jeg ellers skal gøre. Han er jo ikke vild med at tale om det og det forstår jeg jo sådan set godt. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære S.

Det lyder til at være en frustrerende situation for jer begge, men du har allerede fat i den lange ende. Din intuition er spot on: Det lyder fuldstændig som klassisk præstationsangst.

Når en mand først har oplevet, at rejsningen svigter et par gange, kan det lynhurtigt blive en ond cirkel. Han tænker så meget på at skulle præstere, at kroppen spænder op og pumper ham fuld af adrenalin i stedet for de afslappende hormoner, der skal til for at få en rejsning. Hans undvigelse er en forsvarsmekanisme for at undgå den skam og det nederlag, han føler.

Din ide om "sex uden pik" er faktisk fantastisk, den eneste udfordring der dog kan opstå, og som du også helt rigtigt er inde på, hvordan kan du præsenterer det uden at såre hans stolthed.

Jeg vil liste nogen forskellige småråd som du evt. kan gøre brug af.

Tag snakken udenfor soveværelset

Vælg fx et tidspunkt, hvor I hygger jer, er fuldt påklædte og ikke er på vej i seng. Hvis du tager snakken i sengen, og især lige efter et mislykket forsøg, så er sandsynligheden meget høj for han går i forsvarsposition.

Fokuser på dit savn af nærhed (ikke hans problem)

Start samtalen med udgangspunkt i dig selv og jeres forhold. Undgå at få det til at lyde som om, han er gået i stykker eller mangler noget.

Du kan fx sige følgende: "Jeg savner at være intim med dig og bare mærke dig. Jeg føler, vi er gledet lidt fra hinanden på det punkt på det seneste, fordi vi måske begge to føler et pres."

Fremvis din ide som en lettelse, ikke en degradering

Når du foreslår sex uden penetration, skal det ikke lyde som "fordi din pik ikke virker". Det skal lyde som et bevidst valg for at skabe et nyt og stressfrit rum for jer.

Foreslå det sådan her: "Jeg vil rigtig gerne have, at vi fjerner alt pres, når vi har sex. Hvad siger du til, at vi evt prøver at have andre former samleje? Bare kysse, røre ved hinanden, bruge hænder og mund. Jeg vil bare gerne være intim med dig uden vi nødvendigvis har penetrationssex.”

Tag tingene stille og roligt, dont rush it.

Mænd med præstationsangst er ofte bange for, at deres partner synes, de ikke er gode nok. Gør det helt klart for ham, at du tænder på ham som person, og at din nydelse ikke er afhængig af en stiv penis. Fortæl ham ht han kan give dig masser af nydelse med sine fingre og sin opmærksomhed. Det kan styrker hans mandighed, og sig til ham det ikke gør noget hvis han får angst, og i skal bare tage det stille og roligt, og gør det klart for ham, at han ikke SKAL præstere, kun hvis han KAN. Evt hvis den skulle blive slap under sex, så tilbyd fx et blowjob eller handjob for at få den stiv igen, brug evt fx en penisring, erektionsspray eller noget glidecreme med varme til ekstra hjælp, tingene kan fås på sinful. Eller som en sidste løsningen hvis det virkelig driller og du har mod på atevt fremlægge denne mulighed, så kan viagra/ sildenafil måske også være en mulighed, men det vil ofte kræve recept

Hvis han skulle gå i forsvarsmode.

Hvis han alligevel skulle gå i forsvarsmode, så vær ærlig, men venlig. Sig, at du ved, det er normalt, at rejsningen driller, især når man er nervøs, stresset og måske konstant tænker på ”Den må ikke blive slap”, dette kan netop give den modsatte effekt, og nævn endelig overfor ham at det slet ikke ændrer på, hvordan du ser ham. Det vigtigste for dig er intimiteten ikke præstationen.

Når trykket og kravet om rejsning forsvinder, vender stivheden ofte tilbage af sig selv, fordi han endelig kan slappe af i kroppen, og ikke behøver konstant tænke på sin præsentation.

Håber mine råd kan hjælpe dig, og håber i kan få løst problemet i fælleskab!

Med venlig hilsen Kylie.

cyberhuskyles billede
Kylie, frivillig uddannet ungerådgiver hos Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program