transkønnet

brevkassespørgsmål

transkønnet

brevkassespørgsmål af
m
12 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

hej jeg er en trans dreng men i en piges krop altså min mor gider ikke lade mig starte på hormon piller og jeg er ret ked af det af den grund og jeg må få lidt kort hår men jeg synes stadig det er langt og må gerne farve det og min mor gider ikke købe en binder til mig (så mine brøster bliver lidt flader) og har ret piget tøg jeg har sagt det til min mor og mine venner, mine venner siger dog at jeg skal finde et nyt navn men jeg vil gerne hede milo så hvis i har nogle gode råd eller noget så please skriv.

Svar: 

Hej M

Tusind tak for dit spørgsmål her ind til brevkassen! :) Jeg kan forstå på dig, at du er helt afklaret med, at du er en transdreng, og derfor også helt naturligt gerne vil starte på hormonpiller og ønsker kortere hår, gerne vil have at dine bryster ikke er så synlige. 

Først og fremmest har jeg lyst til at sige til dig, at jeg synes det er super sejt, at du forsøger at stå ved dig selv og hvilket køn som du føler dig som. Samtidig kan jeg sagtens forstå, at det må være ekstremt udfordrende, at din mor så ikke helt støtter dig i din proces i at blive en dreng, og jeg sagtens kan forstå, at du er rigtig ked af den manglende forståelse og støtte fra din mor.

Det er selvfølgelig svært at sige præcis hvorfor din mor reagerer som hun gør, men det er ikke sikkert at det handler om at hun ikke vil være der for dig. Måske er din mor bekymret for om din kønsidentitet vil komme til at give dig modgang, og udfordringer? Når hun ikke vil lade dig starte i hormonbehandling, kan det være fordi hun er bange for om det kan skade dig, eller hvilken betydning det kan have, hvis du fortryder når du bliver ældre. Måske ved hun ikke hvordan hun bedst hjælper, og så kan man nemt opleve det som, at hun slet ikke ønsker at hjælpe og støtte. Lige præcis derfor tænker jeg også, at både du og din mor kunne have brug for at tale med andre der har stået i en lignende situation.  Det rådgivningsrum, som jeg tænker at både din mor og dig ville kunne have glæde af, og hvor I kan modtage gratis vejledning hedder Foreningen for støtte til transkønnede børn: https://fstb.dk/. Her kan i begge to modtage gratis råd og tale med nogle mennesker omkring, hvordan hun måske i højere grad kan støtte dig. 

Jeg tænker også du selv kunne have brug for at snakke med nogen om den proces du står midt i. Alle tankerne der fylder og om hvilke muligheder du har. Og ligesom din mor kun e have glæde at snakke med nogen, så kunne du måske også have glæde af at møde andre unge, som enten står helt samme sted, eller som har stået i en lignende situation. Måske kunne det også give dig lidt af den støtte, du savner fra din mor? Aura er et tilbud til unge lgbt+ personer under 18 år, hvor du garanteret kan møde andre unge, der kan genkende og forstå det du går igennem lige nu. Du kan læse mere om Aura her: https://lgbt.dk/aura/

Jeg håber meget på, at du kunne bruge mit svar til noget! De bedste hilsner fra Sara

cyberhussaras billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program