Træt
Træt
Hejsa. Når jeg står op om morgenen er jeg ekstremt træt, jeg kan sove nærmest hele dagen lang og jeg er bange for om det er fordi jeg er ved at dø.
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå du er meget træt og er bekymret for om det skulle være noget alvorligt.
Generelt er træthed meget almindeligt at have i perioder og kan skyldes en masse fredelige ting som virus, dårlig søvn, bekymringer og lignende.
I meget sjældne tilfælde kan træthed ses som led i alvorlig sygdom, men der vil der som regel være nogle flere ting som f.eks at man taber sig meget i vægt (uden at det er med vilje) eller man har det man kalder nattesved, hvor man sveder så meget at man må skifte tøj eller sengetøj om natten.
Såfremt du ikke har andre ting end træthed, tror jeg ikke du fejler noget alvorligt. Men det lyder da meget generende for dig at være så træt og sove så meget. Så jeg synes du skal besøge din læge og få en snak omkring om der skal gøres yderligere.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Morten