Solarie
Solarie
Hej cyberhus Jeg har fået en lidt dårlig vane med at gå i solarie. Altså de sidste 3 måneder har jeg været ca 2 gange om måneden. Jeg ved godt at det øger risikoen for at få kræft. Men hvor farligt er det egentlig hvis man tager sol 1 gang om måneden? Altså er der stor risiko for at få kræft senere i livet? Og har du nogensinde hørt om nogle der har fået kræft at at gå i solarie? Er det meget dårligt og er det noget jeg burde stoppe med. Og hvad hvis jeg tager det mindre end 1 gang om måneden?
Kære Alberte.
Tak for dit spørgsmål! Det er rigtig godt, at du har tænkt over det med at gå i solarie for at passe på dig selv! Det kan være svært at ændre en vane, man nyder, men i det her tilfælde vil jeg anbefale dig at stoppe med at gå i solarie. Det er nemlig sådan at UV-stråler fra den naturlig sol OG solarier øger risikoen for hudkræft meget kraftigt op til 90%. Man kan forbygge risikoen ved ikke at gå i solarie og ved at følge rådene for solbeskyttelse, når man opholder sig i den naturlige sol. Dvs. bruge solcreme og opholde sig i skyggen midt på dagen, hvor solen er stærkest.
Sundhedstyrelsen anbefaler at man undgår brug af solarie. Det kan du læse mere om her (kopier linket ind i din browser): https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Faktaark-solbeskyttelse/Solar...
Håber det var et svar, du kan bruge!
Mvh Gerda, læge