Udvekslings år

brevkassespørgsmål

Udvekslings år

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 3 måneder siden

Hej :)

Jeg ved ikke om dette er det rigtige forum at skrive i, men altså...

Jeg er en pige på 16 og sidste år valgte jeg at tage et år til USA mellem 1g og 2g. Jeg sidder nu hos min værtsfamilie og det er ca. 6 uger siden jeg kom :)

Jeg har altid været en genert pige og nogle gange fortrak jeg bare at være stille og lutte til de andre snakke. De seneste par år har jeg lært mig selv at undertrykke min generthed og bare gøre og sige ting. Det er nok også hvad der gjorde at jeg følte jeg kunne rejse væk i et år.

De første dage efter jeg kom, var jeg selvfølgelig i jetlag. Jeg oplevede også lidt kulturchok pga. alle forandringerne og det faktum at der ikke er et kendt ansigt. Min familie var meget forstående og rigtig gode til at lade mig blive en del af deres familie. Jeg er meget glad for min familie, og de er imødekommende og søde! Da jeg startede i skole var det hele lidt overvældende til at starte med men jeg mødte nogle søde mennesker og alle var interesserede i at høre om Danmark ☺ Jeg har også fået venner allerede.

Mit problem er så dette: det er som om den generte pige pludselig er kommet frem og jeg er blevet meget stille. Jeg er ikke den eneste udvekslingsstudent på min skole og de andre ser allerede ud til at have rigtig mange venner og tætte forhold til dem. Jeg sidder ofte bare og siger ingenting, for jeg aner seriøst ikke hvad jeg skal snakke om. Hvilke spørgsmål jeg kan stille og hvad jeg skal svare så samtalen kan fortsætte. Jeg siger heller ikke så meget derhjemme, så det føles som om jeg går akavet rundt indtil vi skal spise… Jeg har jo allerede fået mig nogle gode venner og jeg har det godt her i USA, men jeg mangler at have nogen at snakke med i timerne eller nogen at hænge ud med i weekenden (hvilket jeg også er for genert til at spørge om). Jeg kan ikke længere bebrejde dette på det faktum at jeg er ny og alting er overvældene og jeg har personligt lyst til at snakke om andre ting end Danmark og mit syn på Amerika. Nogle gange er det svært at tage del i samtalen, når de snakker om mennesker eller begivenheder jeg ikke kender til. Jeg føler at jeg har brug for metoder til at blive mindre genert, bedre til at snakke eller stille spørgsmål. Og der er jo også forskel på drenge og piger…

Håber i forstod hvad jeg skrev og at i kan give mig et svar ☺ Tusind tak på forhånd

Hilsen Astrid

Svar: 

Hej Astrid.

Hvor er det sejt, at du er taget afsted på sådan et ophold. Det kræver mod og overvindelse at begive sig ud på egen hånd og opleve nye steder og nye mennesker. Som du også oplever, er det dog ikke altid kun en dans på roser at være afsted. Mange svære tanker og følelser kan melde sig på banen mellem alle de spændende, nye indtryk. Det er rigtig fint, du skriver herind, når du oplever at være blevet en genert pige, som ikke rigtig ved, hvordan du får samtaler op at køre.

Som det første vil jeg sige, at det er dejligt at høre, at du føler, du allerede har fået venner, og at du trives hos din familie. Det er nogle gode forudsætninger for at få et rigtig godt år i udlandet. At du allerede er vellidt hos din familie og dine jævnaldrende må også være et tegn på, at de godt kan lide dig og synes, du er en dejlig person. Husk på dette, når du taler med dem. Du har sikkert ingen grund til at være usikker på dig selv i samtaler, for folk kan tilsyneladende godt lide dig og synes, du er en spændende pige. Hvis du husker dig selv på dette, kan det være, det bliver lettere for dig at tro på, at du har noget at byde på, når du taler med folk - for selvfølgelig har du det.

Jeg tror faktisk, at den bedste måde at komme til at snakke med folk på netop er ved, at du begynder at tro på dig selv. Hvis du kan overbevise dig selv om, at du er en dejlig, sød og imødekommende pige, vil omverdenen også hurtigt begynde at opfatte dig sådan. Hvis man har det godt med sig selv, vil man nemlig automatisk smile mere, virke mere åben og generelt invitere mere til, at folk skal tage kontakt. Prøv evt. også at forestil dig, hvad det værste kan være ved at tage kontakt. Måske vil det derigennem gå op for dig, at det hverken er slemt eller farligt at tage kontakt, fordi der faktisk ikke rigtig kan ske noget ved det. Jeg tror i øvrigt også, du skal arbejde med, hvordan du ser dig selv. Du beskriver dig selv som en stille, genert pige, og når du tænker sådan om dig selv, er det dén rolle, du kommer til at identificere dig med. Prøv at tænk om dig selv som en pige, der hurtigt får venner, og som andre godt kan lide. Du er ikke kun en genert pige - du er også en pige, som andre synes om, fordi du er den, du er. Hvis det er svært for dig, kan du evt. prøve at skrive de ting ned omkring dig selv, som bedst beskriver dig, og som er positive. Det kan fx være, at du ofte er glad, behandler andre godt, har god humor og hvad du ellers kan komme i tanker om. På den måde kan det være, det går op for dig, at du er meget mere end blot genert og stille.

Jeg tror, mange af de andre snakker med hinanden om de ting, de laver uden for skolen og i fritiden. Jeg ved ikke, om du går til noget derovre, men måske skulle du undersøge mulighederne for enten at gå til en slags sport, noget kreativt eller noget helt tredje, som ville kunne fange din interesse? Ud fra det ville der sikkert opstå en masse spændende situationer, som du kan fortælle om i frikvarterene eller snakke med dem, du gør det sammen med, om. I frivarterene kan du spørge de andre, hvad de laver uden for skolen, og således kan I få en snak op at køre omkring det. Det kan også være, I har lyst til at lave nogle ting sammen, som I begge synes, kunne være spændende. Husk på, at der ikke er nogen regler for, hvad samtaler skal handle om. Hvis du har lyst til at spørge om noget eller fortælle noget om dig selv, vil andre sikkert lytte til dig. Vær ikke bange og forsøg dig frem.

Du kan også prøve at lægge mærke til, hvad de andre sidder og taler om. Måske kan du derigennem få inspiration til, hvad du kan spørge om og sige. Selvom du ikke kender til det, de taler om, kan du sagtens vise interesse for det. Lyt til hvad de fortæller og spørg ind, hvis noget gerne må blive uddybet eller er ekstra spændende.

Hvis du føler, det bliver et stort problem, er der måske en studievejleder på din skole, som du kan spørge til råds. Jeg er sikker på, personen har talt med mange udvekslingsstuderende, som har haft ligende problemer. Ellers prøv at hør de andre udvekslingsstudenter - hvordan har de mon overvundet deres generthed, og kan du måske bruge nogle af deres råd?

Jeg ønsker dig held og lykke med det.

Kh. Matilde

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program