Kære Cyperhus.

 Jeg har tirsdag den 16. september mistet min storebror Michael.

Jeg har 3 storebrødre, en lillesøster og en lillebror. Min mor har fået de 3 drenge med en mand. Fandt en anden og fik mig og min lillesøster. Og min far har fundet en anden kvinde og de har så lige fået et barn sammen. Sidste år fik min søster en datter og vi mistede 2 i familien.

I år fik min far og hans kæreste et barn og vi mistede endnu en. Håber ikke at når en ny kommer til familien så mister man en anden familie medlem.

Jesper på 30 år spiser med Michael på 26 år stort set hver dag.

Jeg har også spist med dem en overgang inden jeg fik kæreste på.

Og andre gange når kæresten kom hjem sent fra arbejde.

Jesper og Michael har spist sammen mandag den 15. september for sidste gang. Det ved Jesper jo ikke.

Hvad vi andre ikke rigtig har vidst var at Michael har klaget over trykken for brystet når han har arbejdet med sin far og Jesper i et firma og de troede bare det var overanstrengelse men han havde også kastet op og havde snoren i fingre og hele den ene arm. Ja så ved hvad man muligvis godt at det kan være en blodprop, men mænd er stædig og det var Michael også så han kom ikke til lægen!

Det er tirsdag den 16. september og Jesper og Michael skulle have spist sammen så Jesper ringer 18 gange og ringer på dør telefon og banker på døren og ingen reagere. Det skal lige siges at Jesper jo ikke har hørt fra Michael hele dagen så derfor reagere Jesper som han gøre.

Men Jesper finder sin ekstra nøgle til Michaels lejlighed og finder ham død. Ambulance og politi kommer og Michael bliver kørt til Slagelse kapel og nu går vi bare her og venter på at han bliver opduseret og det er frygteligt. Jeg har endelig fundet mig en uddannelse som jeg er rigtig glad for og så sker dette! Jeg er nu sygemeldt til jeg er kommet ovenpå så jeg kan forsætte uddannelsen, men jeg mangler Michael! Hvorfor skulle han dø? Jeg havde et godt bånd til Michael og forstår ikke hvorfor han skulle forsvinde, jeg tror stadig at det er en drøm som jeg ikke er vågnet op fra endnu. Min kæreste som jeg har haft i snart 2 år er der heldigvis for mig og min familie for han mistede sin mor for 2 år siden til kræft. Og han ved hvordan jeg har det og er forståeligt for at vi ikke har så meget kæreste tid på den måde er at jeg bare er ked af det hele tiden. Men han kunne forberede os og for os kom det som et chok. Og jeg kunne blive ved med at skrive men, jeg er kun 20 år og jeg har mistet min storebror som var 26 år gammel hvad skal jeg stille op? Jeg skal leve rasten af mit liv uden min ene storebrødre og det er rigtig hårdt og især fordi jeg er så meget følsom som jeg er man kommer jo aldrig rigtig videre og jeg har ikke lyst til at holde fødselsdag, jul og nytår fordi Michael mangler, men det vil han jo gøre altid nu og det kan jeg bare ikke klare! Og mig og kæresten kan ikke rigtig have sex fordi jeg føler Michael kigger på os og jeg kommer til at tænke på ham og det er jo forkert. Men min kæreste kan udmærket godt forstå mig for da han havde mistet sin mor da havde han også svært ved at onanere fordi det er rart når man kommer men ikke rart fordi ens mor er død så heldigt at min kæreste han forstå mig, vi bor sammen og det er godt at jeg har ham hver dag. Men jeg er jo stadig i chok over det med Michael og vi har aftalt i familien at vi gerne vil se ham inden låget på kisten bliver lagt på. Så vi får en times tid med ham hvor vi ligger ting som breve, hans ynglingebamse egeren ned samt en GTA plakat og sådan. Jeg savner ham virkelig meget og ved ikke hvad jeg skal gøre og ved ikke hvilke spørgsmål jeg skal stille men håber at du kan komme med nogle forslag hvordan jeg skal lære at leve med at jeg har mistet min storebror. For det er fandeme hårdt og også for min mor, for ingen forældre skal ligge sin børn i graven. Det skal jo være børnene som ligger forældrene i graven og ikke omvendt! Jeg savner Michael og det vil jeg altid gøre og mit hjerte er knust.

Hvordan kommer jeg til at lære at Michael er død og vi skal lære at leve uden Michael? Det kan vi jo ikke!

Håber du kan hjælpe mig bare en smugle med hvordan jeg kommer til at klare en hverdag uden ham.

MVH Camilla.