forældre bestemmer for meget
forældre bestemmer for meget
hej.
jeg vil gerne høre om mine rettigheder som 18 årig. mine forældre eler min mor bestemmer rigtig meget over hvad jeg bruger min tid på. for eksempel hvor meget jeg er sammen med min kæreste og venner og fester og min træning. hvis jeg nu gerne vil være sammen med min kæreste eller mine venner på de dage jeg træner bliver min mor sur og siger jeg ikke må. kan det virkelig passe at hun kan fortælle mig hvad jeg må og ikke må. jeg synes det er virkelig irriterende og går mig meget på. håber i kan hjælpe mig og tak på forhånd.
Hej Anonym
Jeg kan godt forstå du er frustreret over det her. Så lad mig springe direkte ud i det og prøve at svare dig.
Da du er fyldt 18 år er du ifølge loven blevet myndig, hvilket vil sige at du i lovens forstand nu er voksen. Det betyder at dine forældre ikke længere kan træffe beslutninger for dig. Så helt kort. Din mor kan ikke bestemme hvem du skal se, hvor længe du skal se dem og i det hele taget hvad du skal bruge din tid på.
Det betyder altså at du som udgangspunkt kan sige til din mor at hun ikke længere skal bestemme over de her ting. MEN...helt så enkelt er det måske ikke.
For da du nu er blevet 18 år og voksen har din mor/dine forældre ikke længere forsørgerpligt i forhold til dig. Det betyder at hun/de, ifølge loven, ikke længere har pligt til at sørge for at du får mad, har et sted at bo eller tøj på kroppen. Det har du som voksen selv ansvar for.
Det betyder så også at din mor nu, ifølge loven, gerne må smide dig ud hjemmefra hvis hun vil. Det kunne eksempelvis være hvis du ikke vil følge hendes regler.
Nu er det jo slet ikke sikkert at din mor vil tænke sådan, men jeg skriver det bare for at sige at hvis du "bare" siger at fra nu af vil du selv bestemme alting, så kan din mor også være i hendes gode ret til at sige, at du så kan gøre det et andet sted.
Derfor er det der giver mest mening nok at sætte dig ned og tage en snak med din mor om de her ting. Forklar hende hvad det er du gerne vil og lyt samtidig til hendes bekymring. Og så må I prøve at finde en fælles beslutning som I begge kan være tilfredse med. Så I begge to får lidt af det I synes er vigtigt.
Jeg håber du/I finder en god løsning.
Mange hilsner
Niels-Christian