Kære dig

Jeg kan godt forstå at du er bange for hvad der sker når du åbner op til en voksen, når du aldrig har oplevet at de voksne har vist dig omsorg eller forståelse. Derfor synes jeg også at det er virkelig sejt at du har skrevet ind til os, og at du har været ærlig i dit brev. Det kan være rigtig svært at indrømme at man er bange for noget og at man er sårbar. Det gælder de fleste af os, og i særlig grad dem som, ligesom dig, kun har oplevet svigt. Den tillid til andre, og til verden kræver tid at bygge op, og som du skriver, så skal du lære mange af de ting som andre lærer tidligere. Tillid til andre er en af de ting. Det lyder til at din psykolog forsøger at berolige dig, og det lyder til at hun respekterer at du har brug for tid til at føle dig tryg. Når det så er sagt, så skal du huske to ting. Det ene er at din psykolog har snakket med rigtig mange forskellige mennesker gennem sin tid som psykolog, og at hun sikkert har set folk græde, være vrede, være frustrerede og være tæt på selvmord flere gange end nogen anden "normal" voksen har. Hun er også uddannet til at kunne rumme lige præcis de her ting (og det er en meget lang uddannelse), og hun har valgt at hun ønsker at hjælpe unge som dig. Det er dét hun gør hver eneste dag, og det er vigtigt for hende at kunne give dig (og alle de andre) en voksen/person som møder dig, som lytter til dig, som kan rumme dine følelser og som støtter dig og viser omsorg. Det har hun aktivt valgt, fordi hun ønsker at gøre det. Hvis hun ikke kan klare mennesker der græder, hvis hun ikke kan lytte med åbent sind til fortællinger om inderste tanker og følelser, og hvis hun ikke "gider" tale med dig fordi du måske ikke er "god nok" som patient (den vender jeg også lige tilbage til), så ville hun aldrig have valgt at blive psykolog. Hun har valgt det, fordi du betyder noget for hende. Dig som person, dig som patient. Hun ønsker at hjælpe andre. Så meget at hun gør det hver eneste dag. Når du begynder at få de tanker som du skriver om i dit brev, så prøv at tænke på det. Tænk på at det er lige præcis fordi du er dig, at hun kan få lov til at gøre det der er vigtigt for hende, nemlig hjælpe.

Når det så er sagt, så vil jeg gerne vende tilbage til det du skriver med at du ikke føler dig god nok. Her er jeg lidt i tvivl om hvad du mener, fordi det kan forstås på to måder. Er det god nok som patient? for så er det virkelig positivt at du græder (er i kontakt med dine følelser), at du fortæller om alting, selv det underlige (er ærlig) og at du fortæller hende om alle de tanker som du også nævner her i brevet. Hvis det er god nok som forestillingen om hvad der er "rigtigt" og "forkert" (altså den der forestilling om at man er rigtig, og god nok, hvis man kan klare sig selv, ikke deler følelser, altid er glad, osv.) så tror jeg at det vil være ret vigtigt at dele det med hende. Forestillingen om "det perfekte menneske" er noget som de fleste af os vil møde, på et eller andet tidspunkt i vores liv, og ofte vil den kun øge vores egen usikkerhed og gøre os kede af at vi ikke er nok. De fleste af os vil, med tiden, finde ud af at den forestilling er... løgn.. Der findes ikke noget perfekt menneske. Man er hverken et godt eller dårligt menneske, man er et helt menneske. Alle indeholder både gode og dårlige sider, og hvis vi lever vores liv kun i sammenligning med andres positive egenskaber (og skuespillere i film/serier), så vil vi automatisk altid se os selv som dårligere, grimmere, værre mennesker. Jeg synes bestemt at du skal prøve at snakke mere med din psykolog om de tanker du har gjort dig om ikke at være god nok, fordi det måske i sidste ende kan hjælpe dig til at få et andet syn på både dig selv og verden. 

Jeg er sikker på at du, med tiden, vil lære at være tryg ved din psykolog. Husk at det tager tid, og at du lige skal lære det først. Giv dig selv lov til at lære det og vær tålmodig med dig selv. Prøv at se om du kan blive ved med at sætte ord på dine tanker og fortælle dem til hende. Du kan også aftale med hende at du skriver dagbog mellem jeres terapitimer, og så kan I snakke lidt om det når I mødes. Dine tanker er vigtige. Du er vigtig!

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du altid er meget velkommen til at skrive igen eller besøge vores chats.

Kærlig Hilsen

Signe