Menstration?

brevkassespørgsmål

Menstration?

brevkassespørgsmål af
Line♥️
12 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hej jeg er en pige på 12 år for et par dage siden var der lidt blod I mine underbukser jeg har været meget I tvivl om det var min menstration efter det har jeg haft meget udflåd. Er der noget galt med mig eller er det min menstration der er på vej?

Svar: 

Kære dig

Du kan være helt rolig. Du er helt normal, og der er ingenting galt med dig. Det lyder til at du er ved at få din første menstruation, og det er meget normalt at man, i begyndelsen, ikke bløder så meget og får mere udflåd end normalt. De første menstruationer kan også være uregelmæssige, hvilket vil sige at det ikke er sikkert at de kommer på samme tid eller på samme måde.

Når du får din første menstruation, så betyder det at du er kønsmoden, og derfor kan blive gravid. Det kan være meget overvældende at få sin første menstruation, og det kan derfor være rart at have nogen at tale med. Hvis du har mulighed for det, vil jeg anbefale dig at snakke med din mor om hvad du oplever, og få hendes hjælp til at finde et bind der passer godt til dig. Hvis nu det ikke er en mulighed, så kan du overveje at snakke med en anden voksen kvinde (eller en ældre pige) som du føler dig tryg ved.

Jeg håber at du kan bruge mit svar. Velkommen til det kvindelige voksenliv.  

Kærlig hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program