Kære du.

Det lyder til at være en rigtig svær situation, du står i lige nu, hvor det lyder til at du er meget alene. Så jeg er rigtig glad for at høre, at du skriver ind til os med alle dine tanker og spørgsmål. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går med alle de her svære tanker for sig selv, for det kan være rigtig hårdt at være alene om.

Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig svært at føle, at man er skyld i, at ens familie opløser og der er splid eller uenigheder. Men du skal vide, at jeg synes du lyder som en hel almindelig teenagepige, der, ligesom rigtig mange andre teenagepiger, er begyndt at interessere sig for det andet køn, og synes det er spændende at skrive sammen med drenge. Det er helt almindeligt, også selvom der måske ikke ligger andet i det, og som du også selv fortæller, så har du egentlig også bare skrevet med en af dine rigtig gode drengevenner uden der lå mere i det. Du skriver også, at du nogle gange laver nogle "teenage ting". En del af det at være teenager er netop også at prøve nogle ting af, og begå nogle fejl, for det er den måde, vi mennesker lærer på. Derfor er jeg også rigtig ked af at høre, at du føler dig forkert og fyldt med fejl, når det du gør, faktisk ikke er særlig anderledes fra andre teenagepiger. Men det lyder til, at dine forældre, søstre og dig har lidt forskellige opfattelser af, hvad der er okay at gøre, når man er teenager. Men selvom de ikke er enige i det, du gør, så kan jeg godt forstå, hvis du synes, at det var rigtig grænseoverskridende, at din far og søstre gennemlæste alt på din mobil. De fleste opfatter deres mobil som privat, hvor nærmest hele ens liv ligger. Så derfor er det også rigtig ubehageligt, hvis andre pludselig kan se alt det, man har lavet.

Du skriver, at du overvejer at løbe hjemmefra. Jeg kan godt forstå, at du tænker, at det er den eneste mulighed du har nu, hvor det slet ikke fungerer hjemme ved dine forældre. Men det er også rigtig hårdt at bo selv med alt det ansvar, man pludselig får både praktisk, men også økonomisk. Og du er i en alder, hvor du slet ikke burde skulle tænke på alle de ting. Men derfor kan jeg stadig godt forstå, at du er rigtig ked af at være hjemme lige nu, hvor du er så begrænset i alt, og oplever, at dine forældre bestemmer fuldstændig over dig. Det er ikke sjovt at være så isoleret som du er, og faktisk er det heller ikke helt i orden. For selvom du er under 18 år, og dine forældre stadig har ansvaret for dig, så har du også nogle rettigheder, som du har krav på bliver overholdt. De står skrevet i det, der hedder FN's børnekonvention, og handler bl.a. om, at du har ret til at blive hørt, at du har ret til fritid, og du har ret til at blive hørt i beslutninger, der handler om dig. Derfor tænker jeg, at det kan være, at du skal have hjælp af nogle professionelle til at håndtere den her konflikt og generelle uenighed I har i din familie. For det er en næsten umulig opgave at ændre på hinandens opfattelser om sådan noget som adfærd og opdragelse, men den måde dit liv er på nu, lyder ikke til at gøre noget som helst godt for dig, og det er ikke meningen at man skal gå og være ked af det hele tiden, og være begrænset i at leve sit liv.

På den her hjemmeside kan du få hjælp af nogle professionelle, der kan hjælpe med at løse konflikter i familien. Det er en hjemmeside for unge, der oplever æresrelaterede konflikter med familien. Du har også mulighed for at ringe til dem døgnet rundt eller skrive i deres brevkasse og få hjælp eller sparring til din familiesituation. Hvis det ikke er noget, du har lyst til, så vil jeg virkelig anbefale dig at prøve at snakke med en voksen om det her. Måske du har en lærer, som du har det godt med, og som du vil have mod på at dele din situation med? For jeg tænker virkelig ikke at det er okay, at du overhovedet ikke kan bestemme over noget i dit liv lige nu. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og du kan finde noget hjælp til at håndtere din situation. Du er også altid meget velkommen til at skrive til os igen, enten her eller i chatten. 

Mange hilsner Pernille