Bange for undersøgelse :(

brevkassespørgsmål

Bange for undersøgelse :(

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

Jeg skal igen have lavet en gastroskopi. Fordi jeg er nervøs, får jeg den i propofol, så jeg sover

Men jeg hader hospitaler og er bange for det med at de lægger mig til at sove. selv om jeg siger det, så er læger og sygepl helt uforstående og ikke gode til at støtte mig. 

Jeg har ingen der kan tage med mig. Jeg er bange også fordi jeg er blevet voldtaget og det der med at give slip på kontrol er svært. 

Jeg har prøvet at opsøge en psykolog men hun sagde bare, at jeg skulle "tge mig sammen" og forstå, at den gastroskopi ( som jeg skal have lavet nu for 5, gang) ikke er en voldtægt! Det ved min forstand jo godt. Det forstod den dumme psykolog ikke! 

Hvordan kan jeg forberede mig?

 

Svar: 

Kære du,

 

Først og fremmest tak for din mail - det er sejt, at du skriver til os.

Det lyder til. at du har haft nogle rigtig ubehagelige oplevelser med hospitaler og læger, det er rigtig vigtigt at få talt om, selvom det kan virke skræmmende. Det er vigtigt, at du prøver at sætte ord på, hvordan du har det - også overfor lægerne, så er jeg sikker på, at de vil hjælpe dig, så godt de kan.

Du har nogle oplevelser i bagagen, som må have været ganske forfærdelige. Det er meget vigtigt at få talt om. Jeg vil anbefale dig, at tage kontakt til din egen læge, som kan og helt sikkert gerne vil hjælpe dig.

Gastroskopi er, som du også ved, ikke en særlig behagelig undersøgelse og jeg kan godt forstå, at det kan føles som et overgreb, selvom du også godt ved, at det ikke er det.

Du har nogle ting på hjerte, som er meget vigtigt at få talt om og få hjælp til. Her er din egen læge det helt rigtige sted at starte.

Ha' det godt

 

Venligst,

Lise

 

 

 

LiseLs billede
Lise har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program