Forvirret

brevkassespørgsmål

Forvirret

Kære brevkasse,

Jeg skriver da jeg ikke helt forstår min egen psyke og reaktioner, men vil forsøge at beskrive nogle episoder på det seneste og hvad der måske kan "tricke" mine reaktioner.

Undskyld på forhånd for den forvirrende beskrivelse.

For 2 år siden havde min far en længere varrig affære som jeg opdagede. Han fortalte min mor det efter noget tid, men var stadig ikke helt sikker på om han vil blive med min familie, hvilket han dog endte med. Min mor var selvfølgelig meget chorkeret og såret, og hun valgte at betro mig meget i den periode - hun brugte mig som hendes tætteste veninde. Det tog noget tid før jeg kunne se min far i øjne igen, men vores forhold er iorden nu. Jeg kan dog stadig mærke at jeg bliver meget frustreret når han taler nedladene til min mor.
Alt i alt var min fars opførelse i den periode rigtig grim.

I februar slog min kæreste igennem 4 år op med mig grundet mange dumme situationer. I sommers valgte jeg at slå op med ham fordi jeg havde været ham utro, men har lige siden kæmpet for at få ham tilbage igen, men i februar stoppede vi fuldstændig kontakten, fordi jeg loggede ind på min venindes profil og skrev til ham. Jeg er fuld klar over hvor forkert det er, men det viser også hvor desperat jeg var. Jeg var ham utro af mange grunde, men hovedsagdelig på grund af et konstant behov bekræfelse, men også spænding. Jeg tror ikke, at det var ham jeg skulle være sammen med for altid, men det var meget svært at slippe ham. Jeg mistede totalt min selvrespekt under break-upet og ydmygede mig selv totalt for at få ham tilbage. Han behandlede mig ikke særlig pænt.
Efter situationen med min far valgte min eks-kæreste også at tage i militæret, hvor han var mig utro og var ikke særlig tilstede for mig - jeg valgte dog at tilgive ham og vi ville få det til at fungere - så vores forhold var ikke særlig godt det sidste stykke tid.

Nu har jeg været singel i 5 måneder, har været sammen med 10 drenge, hvor de fleste har såret mig og har ikke kunnet leve op til min forventinger. Resten har jeg selv skubbet væk. Jeg er totalt forvirret og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Et eksempel på en situation: Jeg møder en dreng, Jon, vi hygger, har det sjovt, men efter 3 dage fortæller han, at han ikke vil have en kæreste, fordi han ikke er kommet over sin eks. Jeg bliver meget ked af det og græder hele natten, selvom han forsøger at trøste mig kan jeg slet ikke falde til ro - en meget kraftig reaktion over en person jeg har kendt i 3 dage. Det er ikke første gang det er sket - jeg forsøger at fylde et hul med drenge, som højst sandsynligt ikke har noget med dem at gøre..

Men mit spørgsmål er, hvad skal jeg gøre med mig selv? Jeg føler mig helt forvirret og kan ikke finde ud af hvem jer er. Jeg hviler ikke i mig selv, og kæmper for folks accept hele tiden. Jeg er totalt påvirkelig. Min selvværd er ikke eksisterende, og opdigter falske historier for at forklare min opførelse. Jeg burde også nævne, at jeg ofte lyver for andre. Fortæller falske historier for at gøre mig mere interessant eller for at forklare min opførelse.
Jeg kan godt se i spejlet at jeg er køn og ikke overvægtig, men alligevel er det som om jeg ikke selv tror på det.

Hvad sker i mit hoved?

Jeg ved at det virker meget forvirrende, men jeg har svært ved at beskrive hvad jeg føler eller hvorfor. Håber dog alligevel i kan guide mig i en bedre retning. For jeg føler mig slet ikke tilstede i mit liv. Jeg føler jeg bruger min fars opførelse som undskyldning for, at jeg selv ikke kan finde ud af min opførelse.

Svar:

Kære dig,

Jeg springer lige ud i det. Jeg fornemmer ud fra dit meget fine beskrevne og reflekterede brev, at der er tre ting, som er omdrejningspunktet. For det første er der din far, din mor og så dine egne forhold.

Angående din far, så forstår jeg, det du har skrevet, som et svigt. Du har oplevet et svigt af din far, som du måske ikke rigtig har fået sat ord på. Det kan også være vanskeligt at sætte ord på, hvad det er, det gør ved en. Og særligt, hvis man virkelig ser op til den person, som har svigtet en.

Du fortæller, at din mor har brugt dig meget - og at hun har været din tætteste veninde. Jeg er ikke i tvivl om, at du virkelig holder af din mor. Men, hvis jeg var dig, ville jeg spørge mig selv; har min mor brugt mine ører, for at det skulle skabe ro i mig? Eller har hun brugt mine ører, for at hun selv kunne skabe sig "ro"? Du må huske, at din mor er din mor, og at du er hendes datter. Der er grænser for, hvad man kan ligge øre til som datter. Hvis du føler, at din mor har brugt dig, for selv at kunne få "ro" - så tror jeg, det kunne være en god ting, at du måske får en snak med din mor om, hvad det er du har oplevet. For hvis din mor gentagne gange bruger dig, som en tæt veninde, kan det på sigt være sådan, at du skubber hende mere og mere væk. For der er grænser for, hvad en mor og datter kan udveksle af følelser og tanker.

Angående dine egne forhold, så tænker jeg om det kan være, at du føler, at du bruger din fars svigt, og din mors tilgivelse af din far, som en måde at bearbejde det på, ved at sætte dig selv i lignende situationer, fordi det kan virke nemmere for dig at håndtere. Men i virkeligheden så tror jeg, at det kunne være en god ide, hvis du kunne tale med nogle om det, hvor det er dig, og kun dig, der får sat klare ord på, hvad du har oplevet, og hvorfor det har gjort ondt på dig. For jeg er ikke i tvivl om, at det har været en grim oplevelse, og at du samtidig har skulle være din mors ører - begge dele kan opleves og føles som svigt.

Derfor tror jeg, at det ville være godt, at du talte med dem begge, enten sammen eller hver for sig omkring dine følelser og tanker. Du kunne eventuelt bruge dette brev, som udgangspunkt, så du viste dem dette - og så kunne det være, at de ville gribe bolden og takle situationen anderledes fremover. Eller kan du se andre i din familie, mellem venner eller bekendte du kan tale med det om, så du ikke går helt alene med det. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive herind igen eller chatte med os, men sommetider er det faktisk ret rart, når nogen tæt på en ved, hvad der sker med en. Og i nogle situationer ville de bedre kunne hjælpe en.

At lyve over for andre er, i mine øjne, også en måde at lyve over for sig selv på. Så prøv at tænk på, hvad det er, som du lyver om? Og forsøg derefter at konfronter dig med de løgne - og hvorfor er det, at du lyver om lige netop det? Det kan måske godt gøre ondt. Men sommetider skal det være lidt hårdt, for at man kan få den forløsning, som det også er, og så bliver man mere klar til at takle og løse sine problemer på en bedre måde.

Du spørger til; hvad du skal gøre med dig selv. Jeg mener, at det du trænger til er ro med og for dig selv. Det er vigtigt, tror jeg, for at du kan komme videre, at du lytter og mærker efter dig selv. Det kan tage tid. Men det er vigtig tid at tage sig, da det gavner dig selv og dine kommende forhold sidenhen. Det at lytte og mærke efter er at give sig selv tid for sig og med sig selv. Gøre ting kun for dig, f.eks. få en ny hobby, dyrke en masse motion, gå til yoga, lev sund og spis variereret - brug tid sammen med dine veninder, lær dem rigtig godt at kende. Nyd at være dig selv. Hvis man kan bekræftige sig selv i, at man er god nok, som man er, er man kommet meget langt.

Det lyder måske som en kliche, men det er virkelig rigtigt, når folk siger, at man kan ikke være noget for andre, hvis ikke man kan være noget for sig selv. Og du kan ikke elske nogen, hvis du ikke elsker dig selv. Alle har vanskeligt ved at gå igennem et svigt, og det er ganske naturligt, at man reagerer forskelligt. Men det, der sidenhen definerer os som mennesker, er den måde vi vælger og lærer at gå igennem disse svigt på. Derfor er mit allerbedste råd virkelig, at tage det med oprejst pande, tal om de svære følelser og mærk efter og så gør noget godt for dig selv.

Husk, at du havde modet til at skrive herind, og det er så sejt, så brug den sejhed på bedste vis for dig. Jeg håber, at du kunne bruge dette til noget, og som sagt kan du skrive herind igen eller chatte med os, hvis det er nemmere for dig.

Kærligst ThildeB

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål