Kære forvirrede

Jeg kan godt forstå at du har en klumt indeni, for det er godt nok mange ting du har oplevet indefor kort tid. Det at miste nogen man elsker er hårdt. Selv om både din farfar og morfar måske fik fred, og at man sådan logisk godt ved ved at det var bedst for dem, er det stadig sorgfuldt at de er væk. Og sorg tager tid at lære at leve med. Studiestart, flytte hjemmefra, og et sygdomsforløb, hvor du ikke er afklaret med hvad det er der giver de her symptomer, gør det selvfølgelig bare endnu sværere at finde ro og overskud til at bearbejde sorgen. 

Alle der starter på nyt studie, og alle der flytter hjemmefra, kan have perioder hvor de er vildt pressede. Du har nogle store ting oveni, som også fylder, og jeg kan godt forstå det sætter sig som en klump indeni. Jeg kan sagtens følge det her med at du gerne ville græde, men ikke kan. I situationer hvor vi er under pres handler vi alle forskelligt. Nogle græder hele tiden, andre kan slet ikke græde. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at reagere på stress, sorg eller andre svære følelser. Det afgørende er at du selv kan mærke at det her fylder, og at du har et ønske om at få det ud, på en eller anden måde. 

Du har allerede prøvet at tale med dine nærmeste, men det har tydeligt ikke givet dig det du har brug for. Men godt at du holder fast i den her tanke om at du skal have det ud, og skriver her i brevkassen. Jeg er sikker på at du har ret, og jeg er sikker på at du har brug for at få hul på den her klump. Og jeg er sikker på at det kan lade sig gøre. 

Jeg tænker at du kan overveje at tage en snak med din læge, der nok allerede er en del ind over din udredning i forhold til dit sygdomsforløb. Jeg tænker nemlig det kunne være en mulighed for dig at tale med en psykolog om den her klump, og alle de her mange tanker der fylder. Nogle gange kan det nemlig være en rigtig god idé at tale med et neutralt menneske, der kan hjælpe med at folde tankerne og følelserne ud, så man bedre kan forstå dem. Det handler ikke om at du er ved at blive psykisk syg. Slet ikke. Det handler udelukkende om at tage de her følelser, tanker...ja, "klumpen" alvorligt, og se om du kan få hul. En psykolog er netop trænet til at hjælpe med at finde ud af hvad der er op og ned, i sådan en klump, og trænet til at hjælpe med at få hul, så du bedre kan bearbejde det der fylder indeni. 
Din læge kan henvise dig til en psykolog, og med de her forskellige udfordringer som du går igennem lige nu, kan der endda være mulighed for at du kan blive henvist til gratis psykolog samtaler. 
Der er også mange kommuner der tilbyder samtaler med enten psykolog eller en anden erfaren rådgiver. Du kan finde ud af mere om mulighederne i din kommune, ved at kontakte din kommunes åbne anonyme rådgivning. Du kan eventuelt prøve at google din kommunens navn sammen med Åben anonym rådgivning, så skulle der gerne dukke noget op.
Som det første kan du overveje at kigge ind forbi vores ung-i side og tjekke om din kommune er en af dem der har en chat, eller brevkasse på Cyberhus. Det kunne være en hurtig genvej. Og ellers kan du også overveje at bruge vores chat til at få sat lidt flere ord på tankerne. Sammen med en af vores chatrådgivere kan du måske også finde ud af hvordan du kan få mere hjælp. 

Vejen til at få hul på klumpen kan forløbe på mange måder, og der vil helt sikkert være tidspunkter hvor det er hårdt. Men jeg er sikker på at du kan finde din vej. Når jeg læser dit brev kan jeg virkelig mærke dit ønske om at få hul, og skabe en forandring i alt det der sker indeni. Og det er jeg sikker på du vil lykkes med, så længe du bliver ved med at prøve. 

Jeg ønsker dig det bedste, og jeg håber du snart kommer tættere på at kunne græde, eller på anden måde for hul. 

De bedste hilsner 
Maya