Svær periode

brevkassespørgsmål

Svær periode

Hej jeg er en pige på 19 år. Jeg har gennem en længere periode følt mig utroligt stresset og presset både i forhold til mit arbejde, men også i forhold til mit studie.

Jeg har gennem en længere periode følt mig stresset, jeg føler aldrig jeg kan gøre tingene godt nok, selvom jeg gør mit bedste. Jeg går rundt og har en knude i maven og føler mig trist, men jeg kan ikke græde - det er ligesom klumpen bare vokser hver gang der er noget, som går mig på. For et år siden mistede jeg min farfar og morfar med kun 1 måneds mellemrum, det var det bedste for dem at få fred. Men derfor er man naturligvis stadig ked af at have mistet 2 kære. Jeg kan dog ikke græde og det kunne jeg heller ikke dengang. siden de døde er der sket utroligt mange ting. Jeg er som sagt begyndt på studie, derudover er jeg også flyttet hjemmefra. Jeg har været ramt utroligt meget af sygdom, hvor jeg bl.a. har været ved neurolog for at blive undersøgt for eppliepsi, hvilket jeg heldigvis ikke havde. Nu venter der en masse hjerteundersøgelser forude, for at se om mit hjerte fejler noget - Dette er fordi eg har haft en tendens til at besvime og været utroligt skidt. Jeg har altså været i dialog med min læge ang. dette.

Jeg føler bare at der er så mange ting i mod mig lige i øjeblikket, som sætter sig fast som en klump i maven og eg ville ønske jeg kunne få lettet denne klump ved at græde, men jeg synes det er meget svært. jeg ved ikke om jeg måske undertrykker min tristhed og min krop derfor ikke tillader mig at græde, hvis det giver mening.

Jeg ville i hvert i fald bare høre, om der er noget man kan gøre for at få det hele ud, for det kan jeg mærke jeg har brug for. Jeg har prøvet at snakke med min familie og tætte veninder omkring det, men det er som om de ikke helt forstår det. Jeg håber det giver mening.

mvh. den forvirrede

Svar:

Kære forvirrede

Jeg kan godt forstå at du har en klumt indeni, for det er godt nok mange ting du har oplevet indefor kort tid. Det at miste nogen man elsker er hårdt. Selv om både din farfar og morfar måske fik fred, og at man sådan logisk godt ved ved at det var bedst for dem, er det stadig sorgfuldt at de er væk. Og sorg tager tid at lære at leve med. Studiestart, flytte hjemmefra, og et sygdomsforløb, hvor du ikke er afklaret med hvad det er der giver de her symptomer, gør det selvfølgelig bare endnu sværere at finde ro og overskud til at bearbejde sorgen.

Alle der starter på nyt studie, og alle der flytter hjemmefra, kan have perioder hvor de er vildt pressede. Du har nogle store ting oveni, som også fylder, og jeg kan godt forstå det sætter sig som en klump indeni. Jeg kan sagtens følge det her med at du gerne ville græde, men ikke kan. I situationer hvor vi er under pres handler vi alle forskelligt. Nogle græder hele tiden, andre kan slet ikke græde. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at reagere på stress, sorg eller andre svære følelser. Det afgørende er at du selv kan mærke at det her fylder, og at du har et ønske om at få det ud, på en eller anden måde.

Du har allerede prøvet at tale med dine nærmeste, men det har tydeligt ikke givet dig det du har brug for. Men godt at du holder fast i den her tanke om at du skal have det ud, og skriver her i brevkassen. Jeg er sikker på at du har ret, og jeg er sikker på at du har brug for at få hul på den her klump. Og jeg er sikker på at det kan lade sig gøre.

Jeg tænker at du kan overveje at tage en snak med din læge, der nok allerede er en del ind over din udredning i forhold til dit sygdomsforløb. Jeg tænker nemlig det kunne være en mulighed for dig at tale med en psykolog om den her klump, og alle de her mange tanker der fylder. Nogle gange kan det nemlig være en rigtig god idé at tale med et neutralt menneske, der kan hjælpe med at folde tankerne og følelserne ud, så man bedre kan forstå dem. Det handler ikke om at du er ved at blive psykisk syg. Slet ikke. Det handler udelukkende om at tage de her følelser, tanker...ja, "klumpen" alvorligt, og se om du kan få hul. En psykolog er netop trænet til at hjælpe med at finde ud af hvad der er op og ned, i sådan en klump, og trænet til at hjælpe med at få hul, så du bedre kan bearbejde det der fylder indeni.
Din læge kan henvise dig til en psykolog, og med de her forskellige udfordringer som du går igennem lige nu, kan der endda være mulighed for at du kan blive henvist til gratis psykolog samtaler.
Der er også mange kommuner der tilbyder samtaler med enten psykolog eller en anden erfaren rådgiver. Du kan finde ud af mere om mulighederne i din kommune, ved at kontakte din kommunes åbne anonyme rådgivning. Du kan eventuelt prøve at google din kommunens navn sammen med Åben anonym rådgivning, så skulle der gerne dukke noget op.
Som det første kan du overveje at kigge ind forbi vores ung-i side og tjekke om din kommune er en af dem der har en chat, eller brevkasse på Cyberhus. Det kunne være en hurtig genvej. Og ellers kan du også overveje at bruge vores chat til at få sat lidt flere ord på tankerne. Sammen med en af vores chatrådgivere kan du måske også finde ud af hvordan du kan få mere hjælp.

Vejen til at få hul på klumpen kan forløbe på mange måder, og der vil helt sikkert være tidspunkter hvor det er hårdt. Men jeg er sikker på at du kan finde din vej. Når jeg læser dit brev kan jeg virkelig mærke dit ønske om at få hul, og skabe en forandring i alt det der sker indeni. Og det er jeg sikker på du vil lykkes med, så længe du bliver ved med at prøve.

Jeg ønsker dig det bedste, og jeg håber du snart kommer tættere på at kunne græde, eller på anden måde for hul.

De bedste hilsner
Maya