For stram skede

brevkassespørgsmål

For stram skede

brevkassespørgsmål af
Anna
20 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Hej. Jeg har rigtig mange smerter i underlivet når noget skal op. En finger er fint (selvom det gør ondt lige når den kommer ind) men større ting gør simpelthen for ondt, selvom jeg er våd, tryg og gerne vil. Jeg har haft sex 1 gang før - for et par år siden - hvor der ikke var noget problem og penis kom nemt op selvom jeg ikke var særlig våd. Det er rigtig frustrerende at jeg ikke bare kan! Jeg begynder næsten altid at bløde når jeg/vi prøver at få noget ind. Forleden kom hans penishovede lige ind og bagefter blødte det en del og jeg var hævet og ret øm dernede. For en lille måned siden fik jeg fjernet en vævsstreng der delte min skede i 2. Kan det være det som er skyld i smerterne? Eller har jeg bare gået for længe uden at få noget op? Vh anna

Svar: 

Hej Anna

Tusind tak for dit spørgsmål og hvor er det godt, at du skriver. Op mod 25% af alle mennesker vil på et givent tidspunkt opleve smerter ifm. samleje - det er altså et ret almindeligt problem. Desværre er der også mange, der bare går rundt med det uden at få hjælp. Jeg tænker bestemt godt, at dine smerter kan have noget at gøre med, at du har fået fjernet en vævsstreng i din skede. Det er dog svært for mig, uden at have set dig, helt at udtale mig nærmere om, hvordan du bedst kommer videre og får behandlet dine smerter. Du har ikke ondt fordi det er for længe siden, at du har haft noget 'oppe' i skeden, som du skriver.

Jeg synes du skal opsøge egen læge igen og evt bede om at blive henvist til en gynækolog. Hvis det er en gynækolog, der har fjernet vævsstrengen, vil jeg henvende mig dér igen. De kan hjælpe dig med alt fra afspændingsøvelser for bækkenbunden til cremer til slimhinden osv. Det er nok de to mest oplagte forklaringer ud fra hvad du skriver. Men afsted til lægen med dig, for sådan skal du ikke gå rundt og have det :)

Håber det gav dig lidt afklaring. Ellers må du endelig skrive igen.

Kh Marie

marieljs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program