Sprem med spiral

brevkassespørgsmål

Sprem med spiral

brevkassespørgsmål af
Anonymt
20 år
Oprettet 3 år 3 dage siden

Hej. Jeg har haft en spiral i nu ca 5,5 måned og har fast partner. Når min kæreste kommer op i mig under sex flyder spermen ud af mit underliv, så vi bliver nød til at skynde os at tage papir så det ikke ryger ud på lagnerne. Dette gjorde det ikke før jeg fik spiralen. Er det normalt at spermen skal ryge ud lige med det samme og er der nogen alternative istedet for at have toiletpapir på senge bordet hele tiden….

Svar: 

Hej anonym

Det er et meget interessant spørgsmål, du stiller, og jeg kan godt forstå, at du er nysgerrig på det. Jeg er ikke læge, og jeg skal derfor skynde mig at sige, at jeg ikke kan give dig et helt klart svar. Jeg tillader mig at gå ud fra, at du har en hormonspiral, fordi det er den type spiral, de fleste unge kvinder vælger at få sat op. En hormonspiraler virker sådan, at de frigiver en mængde af hormonet gestagen lokalt i livmoderen. Gestagen virker på sekretet ved livmoderhalsen, sådan at sædcellerne får meget svært ved at passere eller bevæge sig mod livmoderen. Mit gæt er derfor, at spermen slet ikke kommer op i livmoderen, og måske er det grunden til, at spermen ryger så hurtigt ud igen, når du har en spiral?

Jeg kender desværre ikke nogen alternativer til at have toiletpapir stående på sengebordet - det er nok rarest at have lige i nærheden, når spermen ryger så hurtigt ud igen. Men det kan være, at du kan finde en flot beholder til en pakke Kleenex og have den stående i stedet, så det måske ser lidt mere diskret ud. Det kan også være, at du kan foreslå din kæreste, at han kan komme andre steder end oppe i dig - men det vil formentlig stadig kræve papir til at tørre op med. Det kan også være, at I skal lægge et håndklæde under jer, når I har sex, så spermen ikke løber ud på lagenerne. Det er blot nogle forslag, som I kan prøve, men det er også helt okay, hvis det ikke lige er noget for dig/jer.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program