Bollleven

brevkassespørgsmål

Bollleven

brevkassespørgsmål af
Ingrid
19 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Hej jeg vil gerne spørge om, hvordan jeg ved om, jeg er klar til at finde en bolleven, for jeg har tænkt meget på det, på det seneste og om, hvordan jeg finder en?

Svar: 

Hej du
og tak for dit spørgsmål!

Det er et ret spændende spørgsmål du bringer op, som gør at jeg får flere spørgsmål jeg har lyst til at stille dig.

Har du mon været seksuelt aktiv tidligere?
Har du mon haft en kæreste hvor i har haft sex sammen?

Når jeg stiller de to spørgsmål, er det egentlig for også at passe lidt på dig. Hvis du fx ikke har haft sex endnu, så tænker jeg, om det er en god ide at starte ud med en bolleven?

Uanset så forstår jeg jo godt dit behov for sex, men lige med en bolleven er det også supre vigtigt, at have klare rammer i forhold til det. Hvis den ene begynder at få følelser, kan det blive super svært at være i den relation. Derfor skal du sikre, at i afklarer rammerne inden i begynder at begive jer ud i det.
Så hvad gør mon at du ønsker en bolleven?

Jeg synes det er svært bare sådan lige at svare dig, fordi jeg ikke kan få svar på de spørgsmål jeg stiller, med mindre du skriver tilbage i et nyt brev.
Jeg tænker nemlig det er nogle vigtige ting at tænke over.

Til sidst spørger du hvor du finder en henne. Ja se det er så et virkelig godt spørgsmål. Der findes forskellige apps, fx Tinder hvor man kan være ærlig i teksten. Derudover diverse sociale medier.
Det er nok de bedste bud.

Måske kan det give mening for dig at kigge på www.sexlinien.dk hvor de også har en rådgivning hvor man kan tale med dem om alt omkring kroppen og sex, også tanker omkring en bolleven.

Jeg håber det hjælper dig lidt på vej.

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program