Kære dig

Jeg kan godt forstå det dilemma, som du er havnet midt i. Det er ikke nemt at finde ud af sådan noget. Jeg synes, det er sødt af dig at tænke over, hvad du kan gøre i den her situation. Umiddelbart tænker jeg, at du har flere muligheder, du kan vælge. Og der er ikke kun et af dem, der er rigtig - så det kommer helt an på, hvad du kan se dig selv gøre.

Du kan vælge at fortælle det til dine forældre. Du skriver, at de nok vil blive sure, hvis du holder det skjult for dem, så måske er det dem, du skal tale med. Hvis du gør det, så viser du dem, at de kan stole på dig og du vil skabe muligheden for at de kan hjælpe ham ud af det igen. Til gengæld kan din bror føle, at du ikke har hans ryg. 

Du kan også vælge at tage en snak med din lillebror om det. Om at du har opdaget det og hvad han tænker om det. Muligvis også spørge ind til, hvorfor han er startet med det? Måske om, hvad I evt kan gøre ved det. Skal det siges til nogen eller ikke?

Du kan også vælge at tie stille omkring det. Og hvis dine forældre finder det, så kan du sige det som det er, at det ikke er dit. Og så må det være op til din bror, om han vil stå ved det. Det kan kræve tålmodighed at tie og det kan også give dårlig samvittighed over, om du nu svigter nogen ved at holde det for dig selv. Men til gengæld kan du bedre undgå tydeligt at vælge side. 

I alle tre muligheder (og du kan måske endda finde endnu flere!) er der fordele og ulemper, som du også kan fornemme. Det er lidt en fornemmelse, du må prøve dig frem med. Måske kan du snakke tingene igennem med en god ven, og få nogle flere perspektiver på, inden du gør noget.

Uanset hvad du vælger at gøre, så håber jeg på, at det er en god løsning for dig.

De bedste hilsner fra

Mai