Smerter i brystryggen

brevkassespørgsmål

Smerter i brystryggen

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 3 år 1 uge siden

Hej cyberhus

jeg er ved at være ret frustreret lige nu. Sagen er den at jeg tilbage i december 2019 fik et ret smertefuldt hold i ryggen mellem skulderbladene. jeg har så siden da haft mange behandlinger hos en fysioterapeut og smerterne har også været væk i perioder altså har haft gode og dårlige perioder. Men her de sidste måneder er smerterne som jeg tror stammer helt tilbage fra da det hele startede begyndt at bluse op igen. Jeg var så dum at spille batminton her i starten af april og nu har jeg nærmest smerter hver dag. Jeg føler mig utrolig spændt i den øverste del af ryggen efter bare lidt belastning af ryggen. Føler jeg har ondt hver dag især når jeg er på arbejde. arbejder som social og sundhedshjælper. Min mormor synes jeg skal prøve at komme til kiropraktor da jeg bruger så mange penge hos en fysioterapeut og smerterne lyn hurtigt kommer tilbage. hvad gør en kiropraktor anderledes end en fys? Og slipper jeg nogensinde af med de her smerter? Jeg er meget træt af at være spændt hele tiden. Og burde jeg egentlig sygemelde mig? 

Svar: 

Kære brevkassebruger.

tak for dit spørgsmål. Det lyder som en belastende og hæmmende smerte du har fra din ryg. Der er mange som døjer med rygproblemer og det kan have mange forskellige årsager. Det bliver svært for mig at svare helt konkret på dine spørgsmål uden at vide mere, men jeg vil svare lidt generelt. Hvis du har gået til behandling længe et sted uden stor bedring synes jeg det er klogt at skifte fx til en kiropraktor. En kiropraktor arbejder meget med skelettet og er gode til at identificere hvis der er skævheder eller andet som er årsag til smerterne. De har andre behandlingsmuligheder end fysioterapeuten og kan derfor måske hjælpe dig. 
desuden er det vigtigt at lave en masse rygtræning hvis man har problemer med ryggen, så den bliver stærk og kan modstå belastning. Du kan sikkert igennem egen læge eller fys/kiropraktor få nogle gode træningsøvelser. Så kan du også bedre klare dit fysisk hårde job som social og sundhedshjælper. Om du skal sygemeldes kan jeg desværre ikke svare på. 
Håber du kunne bruge lidt fra mit svar. God bedring!

mvh Christine, læge.

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program