Skæv tissemand
Skæv tissemand
Hej cyberhus! Jeg har nok onaneret ca. 2,5 år, og jeg nyder det rigtig meget, der er bare et lille problem. Min tissemand går en del til venstre, både i slap tilstand og i stiv tilstand, dog mest i stiv tilstand. Hvad er grunden og hvad kan jeg gøre?
Hey du
Det er et af de helt klassiske spørgsmål du stiller der. Mange dreng bliver lidt overrasket over at se tissemanden ikke er helt lige.
I virkeligheden er det ikke så underligt. Sådan ca. halvdelen af alle tissemænd er skæve. Enten til den ene side, eller også bøjer den meget opad. Der er ikke rigtig anden forklaring end at vi bare er lavet forskelligt, og det har absolut ingen betydning.
I meget sjældne tilfælde kan tissemanden være så skæv at det er svært at onanere, eller have sex. Men det er tilfælde hvor den næsten har et "knæk". Hvis man ikke kan have sex, pga sådan et knæk, kan man operere. Men det er vist slet ikke sådan din ser ud, lyder det til.
Der er ikke noget du skal eller kan gøre ved det. Det er bare sådan vi er forskelligt indrettet. Og husk...halvdelen af alle mænd og drenge i verden har en tissemand der er skæv som din. En skæv tissemand er lige så god, og kan give lige så meget glæde, som en lige.
Mange hilsner
Lasse