Sex

brevkassespørgsmål

Sex

brevkassespørgsmål af
Alex
13 år
Oprettet 5 måneder 5 dage siden

Jeg er 13 og min kæreste er 14 med omkring 3 måneders forskel så jeg bliver 14 snart er det lovligt at have sex fordi det siger online at man ikke må før 15 men er usikker om det kun er for folk over 15 at de ikke må have det med dem der er under

Svar: 

Hej Alex. Tak for dit spørgsmål. 

Du skriver at du har læst online, at man ikke må have sex før man er 15 år. Det er ikke helt det, som loven betyder. Den lov du har læst, er loven for den seksuelle lavalder. Den siger at det er ulovligt at have sex med en person, der er under 15 år, hvis man selv er 15 år eller derover. Så du har ret i, at loven gælder for folk som er 15 år eller derover, som ikke må have sex med folk under 15 år.

Det er ikke ulovligt at have sex hvis begge er jævnaldrende, og begge er under 15 år, som du skriver at i er. Omkring halvdelen af danskere har sex første gang når de er 16 år. Det er helt forskelligt hvornår, at man føler sig klar til at have sex. Hvilket er helt okay!  Hvis I begge føler jer klar til at have sex, så vil jeg anbefale, at I tager en snak om sammentykke og at sætte grænse. Hvordan gør man det? Ja, sammentykke er når man siger ja til at have sex med den anden person. Det er vigtigt at huske, at selvom man har sagt ja til en start, er det stadig muligt at ombestemme sig, og stoppe samleje hvis man kan mærke, at man ikke er klar eller at man har fortrudt. Hvordan snakker man så om grænser? Grænser kan være meget forskelligt fra person til person, så det er vigtigt at snakke om, hvad man har lyst til at gøre og hvad man ikke har lyst til. 

Jeg håber at dette besvare dit spørgsmål. 

Christina

gruppechatcecilies billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program