Snask der lugter

brevkassespørgsmål

Snask der lugter

brevkassespørgsmål af
Viktoria
18 år
Oprettet 4 måneder 1 dag siden

Hej, jeg er en pige på 18, og har nu i nogle år haft noget Hvidt snask ved mine kønslæber, der er hvidt/gulligt, og lugter virkelig meget! Ved ik Hvad jeg skal gøre. Har aldrig haft s*x før, og tør ikke når det lugter dernede. Jeg ved det ikke er udflåd, men vil bare gerne fjerne lugten!

Svar: 

Kære Viktoria, både drenge og piger producerer talg dernede mellem hudfolderne. Hos drenge kaldes det nogle gange "nakkeost", men piger har egentlig det samme. Det bedste at gøre er at gå i bad hver dag og vaske sig grundigt - I starten med intimsæbe, men så ellers uden sæbe.

Det lyder naturligt, og bør gå væk i bad. Hvis du oplever at der i trusserne kommet grynet, ildelugtende udflåd kan det også være svamp eller ubalance i skeden. Det kan man behandle - enten ved håndkøbs-mælkesyrebakterier fra apoteket eller matas, eller ved svampemidler via egen læge.

Hvis det ikke går væk ved dagligt bad hvor du vasker folderne mellem kønslæberne, synes jeg du skal ses af din læge.
De bedste hilsener, Lægen

katrinefs billede
Katrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program