Ung mor problematik

brevkassespørgsmål

Ung mor problematik

brevkassespørgsmål af
Zahra
20 år
Oprettet 10 måneder 3 uger siden

Kære cyberhus Jeg er nok det man vil betegne som en “ung mor”. Jeg fik min dreng, da jeg var 17 år gammel, og i dag er han 3 år. Jeg skriver ind til jer, da jeg først vil vende det anonymt inden jeg går til sundhedsplejerske og andre fagfolk, da jeg ofte føler at jeg hurtigt bliver dømt som mor, hvis jeg går til pædagoger / og eller fagfolk med diverse spørgsmål, der måtte opstå. Jeg mistede en del veninder da jeg blev gravid og bor i dag selv med min skønne dreng, derfor har jeg en del i baggagen, der gør at helst vil gå som anonym herinde :-) Men spørgsmålet omhandler min dreng, der så småt er begyndt at smide bleen (yay!) Han har selv været meget interesseret i af komme på toilettet, at skylle ud og forskellen på, det at være en dreng og en pige. Han spejler sig jo i mig hver eneste dag :-) Men han er nu begyndt at tisse i bukserne, så snart at han får bleen af. Når jeg spørger ham om han vil have bleen på, og vi kan tage den af når han skal tisse, bliver han oprevet og løber væk. Det er nu sket over de sidste par uger, og jeg ved ærlig talt ikke, om han er klar til at blive renlig. Han sover med ble om natten, som er fyldt når han vågner, men er meget bevidst om at han ikke vil have sin ble på om dagen. Hvilket jo er positivt, desværre ender det ofte ud i uheld, som jeg tror han skammer sig over :( Han gemmer sig ofte når han har tisset og kommer ikke og fortæller mig det. I børnehaven kan han gå længe med det, som flere gange har givet ham udslet. Han har aldrig fået skæld ud over at have tisset i bukserne, så tror virkeligt det går ham på. Hvad vil I mene jeg skal gøre, for bedst muligt at kunne hjælpe ham. Alternativet er, at jeg går til sundhedsplejersken. De bedste hilsner, Z

Svar: 

Kære unge mor

Tak for dit brev. Det er super fedt at du rækker ud og spørger til råds. 
Jeg er ked af at høre, at du føler dig dømt som mor, hvis du henvender dig til folk, omkring spørgsmål om dig og din søn. Sådan bør det ikke være. Man kan sagtens være en rigtig god mor, selvom man er ung! 

Du spørger konkret til din søn og det at smide bleen. Det er meget forskelligt hvornår børn er klar til det. Ligesom det er meget forskelligt hvordan de håndterer det, hvis de kommer til at tisse i bukserne. Nogle børn er ligeglade, nogle børn bliver kede af det, nogle børn reagerer som din søn, og andre børn igen kan reagere på andre måder. 

Det vigtige her, er at man kan støtte barnet bedst muligt. Tale om på en måde, hvor barnet ikke føler sig forkert, hvis det har tisset i bukserne. Selvom vi ikke skælder ud, kan vi nogle gange komme til at sige nogle ting, som børnene tager til sig. Jeg siger ikke hermed at det er det er det du har gjort, men det kan også være en voksen i børnehaven der har fået sagt noget til ham, hvis han har tisset i bukserne. Det lyder til, at der er sket et eller andet, som gør at det nu er rigtig svært for ham, og derfor kan det kræve noget ekstra opmærksomhed og omsorg i processen.

Ofte kan det godt betale sig, at smide bleen i en ferie, hvor man har god tid, til at hjælpe barnet med toilettet. Det er dog ikke altid at det er muligt, og nu hvor i er startet på at træne det med at smide bleen, kan det være godt at forsætte. Særligt når han viser interessen.
Hvis han fx kommer til at tisse i bukserne, så mød ham så meget du kan med omsorg og nysgerrighed. "Ej ups bukserne er våde, lad os få et par tørre på". Hvis barnet legede mens det skete, kan man fx sige "ej du var lige så optaget at du helt glemte det, det er helt ok, vi tager bare et par tørre bukser på", og så hjælpe barnet med at få skiftet bukserne til nogle tørre, samtidig med at man så prøver om han kan tisse lidt på potten eller toilettet. 

Der findes rigtig mange gode råd omkring det med at smide bleen. Jeg ved at der fx findes en hjemmeside der hedder https://www.netsundhedsplejerske.dk/ 
Her har du mulighed for at læse andres breve omkring det at smide bleen og de udfordringer der kan være, samt du har mulighed for selv at stille et spørgsmål, hvis du ikke har mod på at spørge sundhedsplejersken. 

Dog synes jeg det vil være super godt, hvis du kan spørge din sundhedsplejerske og få råd til jer konkret, da hun kender dig og din søn. det gør at hun har bedre mulighed for at hjælpe jer på en måde der passer til jer. 

Derudover så kan jeg ikke lade være med at tænke, om du har fortalt dem omkring dig, at du oplever at blive set ned på som mor, fordi du er ung? Fx pædagogerne i børnehaven. Nogle gange kan det godt give mening at tale med lederen om det, så lederen kan tale med personalet om, at man selvfølgelig skal behandle dig som man behandler andre forældre, og tale ordentlig til og med dig, så du ikke får oplevelsen af at blive set ned på. Jeg ved godt det kan være svært at tage den snak, men den kan stadig være rigtig vigtig. 

Din sundhedsplejerske kender måske også andre unge mødre i området, som hun kan sætte dig i kontakt med, så du kan udvide din vennekreds igen. Det kan være super hårdt at miste venner, fordi man bliver gravid som helt ung. 
Der findes mange steder særlige mødregrupper for unge under fx 23 år. 

En sidste ting jeg kommer til at tænke på, når du skriver du har mange ting med i bagagen. Har du mon nogen du kan tale med omkring det? Det er ikke alt man skal gå med alene. 
headspace.dk tilbyder gratis og anonyme samtaler, i et af deres mange centre rundt omkring i landet. Måske kan det være værd at undersøge, om der er et center i nærheden af dig, og få nogle samtaler til at håndtere nogle af de ting der kan være svære?

Jeg håber det hjælper dig lidt videre, og husk det er altid en styrke at kunne række ud! Også når det synes svært.

Mange hilsner Rose

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program