Selvskade om sommeren

brevkassespørgsmål

Selvskade om sommeren

brevkassespørgsmål af
Mark
17 år
Oprettet 1 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg har skadet mig selv on-and-off siden jeg var 11 år gammel, og gør det desværre stadig nogle gange. Jeg gør det typisk ved at skære eller kradse i mig selv, hvilket mine forældre også ret hurtigt bemærkede sårene fra i starten (5 år siden). De blev ret skuffede over mig og fik det "stoppet", hvilket vil sige at de tog alle de knive og skarpe ting og sager, som de kunne finde på mit værelse. Men selvfølgelig stoppede det ikke der, for jeg kunne nemt skaffe flere igen. Jeg holdt det hemmeligt for dem ved mest at skære mig andre steder end armene og gå i langærmede trøjer. Nu er det så uheldigvis blevet sommer igen, og mine nyere at er tydelige at se, fordi min trang til at skade mig selv er eskaleret lidt de sidste par måneder. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg ved at de bliver kede af det og sure, og jeg bliver jo også selv skuffet når jeg gør det, men jeg kan ikke lade være. Jeg har bare brug for at kunne skære i mine arme, men det kan jeg ikke, og hvis jeg lader være længe føler jeg bare at jeg skal gøre det dybere og værre når jeg så endelig gør det. Jeg har ikke lyst til at dø eller noget, og jeg gør det vel mere som en afhængighed og en meget dum måde at afvikle stress. Nogle af mine venner har set mine ar, men de tør ikke stille spørgsmål, hvilket passer mig fint. Jeg ville være ærlig hvis de spurgte, men jeg foretrækker hvis de bare lod som ingenting og ikke dømmer mig for det. Men jeg kan ikke lide, at mine forældre ved det og bekymrer sig om det. Hvad skal jeg sige til dem hvis de bemærker at der er flere ar end der plejede at være? Og hvad hvis jeg skærer mig på armene igen, hvad skal jeg så sige? De gør ikke noget forkert som forældre, og de kan heller ikke gøre noget for at hjælpe. Den hjælp de skaffede mig da jeg var yngre var spild af tid, og gav mig kun flere ubehagelige oplevelser som gav mig endnu mere lyst til at skære i mig selv.

Svar: 

Kære Mark

Det lyder til at det er rigtig svært at være dig for tiden, og har været det igennem længe, og jeg er rigtig glad for at du rækker ud og skriver til os i Cyberhus.

Det lyder til, at dine forældre har forsøgt at løse det på en måde, som ikke har været særlig hjælpsomt for dig dengang.

Når jeg læser dit brev, er det tydeligt at mærke, at der er noget der er svært for dig at håndtere, og det at selvskade kan være en måde for dig, at løse det svære på. Samtidig læser jeg også, at du måske godt kunne være et sted, hvor du er klar til at begynde at tale med nogen om det?

Du skriver at du vil være ærlig hvis dine venner spurgte, og det får mig til at tænke, at det er nu du skal prøve at række ud til nogen, hvor du kan få mulighed for at tale om det. Det er ok at du ikke har lyst til at tale med dine forældre i første omgang lige nu, men jeg tænker det er vigtigt at du får talt med nogen!

Nu er du noget ældre, og der findes flere forskellige muligheder for dig, som jeg gerne vil fortælle dig lidt om.

Fx hos www.headspace.dk kan man få anonyme og gratis samtaler. Både via chat hvor man taler med en rådgiver, men man kan faktisk også få et forløb i et af deres centre. Dette behøver dine forældre ikke vide noget om, hvis du ikke er klar til det endnu. Det vigtigste er lige nu, som jeg læser det, at du ikke går alene med alle dine tanker, og finder frem til, hvordan du kan håndtere den stress du oplever på en anden måde.

En anden mulighed der kan være for dig, er at skrive på www.gruppechat.dk hvor der hver anden måned kører en gruppe om selvskade. Der starter en igen til august. Her mødes unge på tværs af alder, og taler om hvordan det er at leve med selvskade, og hvordan man kan finde andre måder at håndtere det på. Hvordan kan man fx søge hjælp og tale med nogle voksne omkring det.

Generelt oplever mange unge desværre, at de ikke altid er klar til at få den hjælp, som forældrene gerne vil hjælpe med at finde, når de opdager selvskaden. Særligt ikke hvis de ikke selv har været klar til at fortælle forældrene om selvskaden, men at de har opdaget den lidt mere tilfældigt. Det læser jeg også i dit brev, at du ikke var klar til dengang, at få de samtaler dine forældre sørgede for, men det behøver ikke betyde, at en hjælp nu, hvor du selv kan have medindflydelse på hvordan den er, kan være hjælpsomt, også selvom du ikke oplevede det som hjælpsomt for år tilbage. Nogle gange skal der flere forsøg til, og det er helt ok! Det vigtigste lige her, er også at man selv er et sted, hvor man er klar til at ændre på tingene, og det læser jeg i dit brev at du er ved at nærme dig!

Mange vil opleve at deres forældre reagerer med at blive kede af det, eller vrede, og bekymrede. Du nævner at du ikke ønsker dine forældre skal være det, men jeg tænker at det er en god ting, at dine forældre bekymrer sig om dig og gerne vil hjælpe dig. Det der kan være vigtigt nu, er hvordan du får hjælp til at kunne tale med dine forældre om det, på en måde hvor du oplever det hjælpsomt for dig.

Jeg håber du vil række ud til fx headspace og få nogle samtaler hos dem. Der er rigtig mange unge der er glade for de samtaler de kan få hos dem.

Mange tanker fra Rose fra Cyberhus

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program