Selvmord
Selvmord
Hej, jeg er en pige på 13.
Jeg vil bare spørge om hvor mange piller man skal sluge før man dør? Jeg kan ik holde min liv ud mere men jeg er alligevel bange får at dø, fordi hvad kommer der så efter døden? Jeg vil bare spørge fordi jeg er i tvivl. Om det tar flere dage om at dø eller om man kan dø af bare at tage en hel beholder af dem og dø med det samme?
Kære dig
Hvor er jeg ked af at høre, at du har det svært og i sådan en grad, at du har ikke har lyst til at leve mere. Det må være hårdt at gå igennem en hverdag, hvor du ikke føler, at livet er værd at leve. Jeg er derfor glad for, at du har skrevet herind til os. Det er modigt af dig. Tak fordi du deler.
Angående piller ift. selvmord, kan jeg desværre ikke vurdere, hvor lang tid det tager at dø efter, man har taget piller eller hvor mange piller der skal til før man dør. Det er meget forskelligt fra person til person og det kan være forskelligt, hvordan pillerne optages i systemet. Dog er der ingen tvivl om, at en overdosis af piller kan have alvorlige konsekvenser for kroppen. Hvis man tager en overdosis, kan det også være, at man ikke dør af det og i det tilfælde kan man påføre leveren og andre organer alvorlig skade. Hvis det sker, kan det være, at man skal leve med eventuelle skader resten af livet.
Ud fra dit brev kan jeg ikke læse mig frem til, hvorfor du ikke føler, at du vil leve mere og er træt af livet. Lad mig fortælle dig, at selvmordstanker er noget, som rigtig mange mennesker oplever at have på et eller andet tidspunkt i deres liv. Nogle oftere end andre og for nogle fylder de mere end det gør hos andre. Ofte kommer selvmordstanker, når man har haft det svært eller været ked af det i så lang tid, at man ikke kan bære det mere og ikke føler, at der ikke er andre udveje. Mon det er sådan, du har det? Selvom man kraftigt overvejer selvmord eller tænker på selvmord, så er det ikke altid ensbetydende med, at man inderst inde gerne vil dø. I din besked skriver du også, at du er bange for at dø, er bange for, hvad der sker efter døden og at dét har holdt dig tilbage fra at ende dit eget liv. For mig er det en indikator på, at du inderst inde ikke har lyst til at dø. Når jeg læser dit brev, så får jeg i stedet en følelse af, at du ikke kan overskue den situation, som du er i lige nu. Jeg får den følelse, fordi du skriver, at du "ik kan holde mit liv ud mere." Når man ikke kan holde noget ud længere, er det fordi at man har fået nok. Når man har fået nok, så har man måske ikke energi til at kæmpe med det, som fylder indeni. Er det mon sådan, du har det? Selvmordstanker kan være udtryk for signaler fra kroppen, der fortæller én, at man er følelsesmæssig træt og at man skal forsøge at få hjælp til at få det bedre. Giver det mening? Jeg tænker, om du har snakket med nogen om de selvmordstanker, som du har? Eller måske har du nogle voksne omkring dig, som du er tryg ved og kan snakke med? F.eks. dine forældre, mostre, onkler, en lærer eller andet? Jeg kunne forestille mig, at det ville være rart for dig at få talt ud om det, der gør, at du ikke har lyst til at leve mere. Jeg tænker sådan, fordi man ofte kan føle, at man er 20 kg. lettere følelsesmæssigt, når den byrde der er indeni bliver delt med andre. Kan du følge mig? Jeg vil derfor opfordre dig til at snakke med nogen om dine følelser, hvis du ikke allerede har gjort det. Hvis det er svært at snakke med nogen, som kender dig, så er der forskellige professionelle, som du kan tale med.
F.eks. findes Livslinien, som tilbyder rådgivning og støtte til unge, der går med selvmordstanker. De tilbyder telefonisk, chat og netrådgivning. Jeg kunne forestille mig, at det ville være rart for dig at snakke med nogen, som er specialiseret indenfor selvmord og selvmordstanker og som arbejder med det hver dag. Hvad tænker du om at snakke med dem? Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside (https://www.livslinien.dk). Måske har du mulighed for at gå den igennem med en voksen ved siden af dig?
En anden mulighed er at snakke med lægen om dine selvmordstanker. Lægen har mulighed for at snakke med dig og kan rådgive dig ift., hvilken støtte og hjælp der vil være bedst for dig. Kontakter du lægen skal du dog have en af dine forældre med. Hvad tænker du om den mulighed?
Jeg vil igen takke dig for dit brev og for dit mod til at skrive til os. Det viser, at du gerne vil have hjælp til at få det bedre og er derfor et stort positivt skridt. Jeg håber, at du har mod på at snakke med nogen om det, der er svært og at du på den måde kan få den hjælp, som der er bedst for dig.
De bedste hilsner,
Malou.