bryster, overgreb og samfundet...mv
bryster, overgreb og samfundet...mv
Jeg har det svært med mine store bryster! Jeg ved ikke engang hvilken størrelse jeg bruger til en normal BH for jeg går KUN med sports BH´er og sloggy toppe. Jeg opgav, da jeg for år tilbage skulle ind i en butik og så sagde hende ekspedienten, at mine bryster var" unaturligt store". Jeg gik og jeg gik og var meget ked af det.
Problemet er, at jeg har forældre der mener, at JEG skal dække mig mere til , fordi min mor bla siger, at hvis jeg kommer ud for noget overgreb men en fyr, så vil man lægge vægt på, om JEG har sagt fra, om jeg har FRISTET fyren ( og det mener min mor jeg gør, når jeg fx har stramme (sommer) bluser på. altså er det kvinden, der er ansvarlig for mandens reaktion, hvis han ser mine store bryster og ikke kan styre dig! Min mor kan man ikke diskutere med!
Men jeg er vred og ked af den udmelding! Og jeg ved jo godt, at medier, at retssystemet altid har og sikkert altid vil, betvivle, om det er OS kvinder, der siger fra, ikke er fulde, sagde "ordentligt" fra eller fristede eller gik igang med noget sexuelt for så at skifte mening!
Det sidste har jeg også selv prøvet- Og jeg har slet ikke sagt fra men ment, at jeg "nok" skulle gøre det, som fyren ville, og som jeg kunne mærke, at jeg slet ikke ville!
Jeg har på en måde "brugt" mig selv i sexuelle situationer og ikke stået fast, hvilket jeg gør nu: Hvis det ikke føles rigtigt, så ER det ikke rigtigt, for mig, og så siger jeg fra! Det er ikke til diskussion!
Jeg synes tit, at jeg har sexuel lyst og at jeg tit også tænker på sex. Jeg kan godt onanere flere gange om dagen og have perioder, hvor jeg slet ikke gør det.
Jeg synes, at det er meget trist, at fyre har en masse "fordele" som piger ikke har, bla at de aldrig skal "forklare" om de nu sagde fra, eller antage, at man bliver klappet bagi, når man er i byen.
Jeg har arbejdet som hjemmehjælper sidste sommer. Der var en af de ældre jeg skulle ud til som lå med et porno blad og som viste mig billede af en stor erigeret penis og prøvede at røre mine bryster. Jeg fortalte det til de andre som bare grinede og sagde, at "han kan godt lide kvinder". Men det var liegsom: Sådan er han bare- slap lige af og vær ikke sart". Jeg sagde, at jeg ikke ville ud til ham igen men det kunne jeg ikke bestemme. Jeg er stoppet som vikar hos dem. Min mor sagde bare, at jeg var fjollet og at det jo var harmløst og at det "var en frisk ældre herre".
Findes der ingen søde fyre, der lytter, ikke prøver at tvinge kvinder til noget og som respekterer det vi vil?
I min gymnasieklasse var der 12 ud af 17 piger der alle havde prøvet at blive taget på, råbt efter eller som ligefrem hade været udsat for fuldbyrdet overgreb. Ingen havde meldt det!
jeg er utryg hele tiden og føler, at man skal gå med paraderne oppe. Og viser man en smulle interesse for en fyr, så er kan selv ude om det, hvis man bliver krænket!
Sommetider ville jeg ønske, at sex ikke var noget jeg tænkte på!
Kære dig,
Seje dig får jeg lyst til at skrive. Det er så stærkt at du formår at stå ved dig selv uanset, hvad andre siger. Oplevelsen du havde på plejehjemmet var grænseoverskridende for dig - og det kan jeg godt forstå. Der er vi mennesker, eller kvinder, bare forskellige. Nogle vil mene det er harmløst fordi det er blot er en ældre mand, som bruger sin sidste til på et plejehjem. Men det var for meget for dig, og det tror jeg faktisk at det ville være for mange. Jeg synes det er super stærkt gået at du til sidst valgte at stoppe fordi dine grænser var blevet overtrådt og der ingen respekt var for det. Det lyder også som du er kommet dertil, hvor du har helt styr på at få sagt fra i situationer, hvor du kan mærke det ikke er det rigtige - det er rigtig godt gået. Det er så vigtigt at få sagt fra så man har sig selv med i de ting man foretager sig. Men du føler dig stadig utryg og føler du skal have paraderne oppe hele tiden, og sådan skal det helst ikke være. Det skal helst heller ikke være sådan at du ikke kan gå i det tøj du gerne vil fordi du har store bryster og det kan sende nogle forkerte signaler. Man må selvfølgelig gerne skelne mellem hverdag og fest, men man skulle også gerne kunne være sig selv. Det lyder for mig som du har styr på dine grænser og ikke finder dig i hvad som helst. Hold fast i det. Jeg kan love dig for at, der også findes fyre derude, som tager en alvorligt. Og tager man sig selv alvorligt, så vil fyrene også tage en alvorligt. Desværre så er der også de, som er ligeglade, men dem lader du blot sejle videre i deres egen sø. Ift. overgreb - bliver man udsat for overgreb er det ALDRIG ens egen skyld - det handler simpelthen om fuldstændig mangel på respekt og forståelse for, hvordan man omgås andre mennesker.
Jeg synes det lyder som du har fat i den lange ende. Prøv om du kan sænke paraderne. Prøv at stol nok på dig selv til ikke at skulle have paraderne oppe hele tiden. Så længe du mærker efter i dig selv og fortsætter med at sige fra når din grænse er nået, så er du altså godt kørende.
Alt det bedste til dig!
De bedste hilsener
Charlotte