Søvnløshed, angst og aggression

brevkassespørgsmål

Søvnløshed, angst og aggression

brevkassespørgsmål af
Alex
19 år
Oprettet 1 år 4 måneder siden

Hej

Jeg har gennem flere af mine teenageår haft utallige problemer. Jeg bliver ekstremt frustreret, irriteret og aggresiv hvis jeg F.eks. fejler i skolen. Jeg går helt i panik, kan Ikke trække vejret og kan mærke mit hjerte banke løs når jeg F.eks. fremlægger på klassen eller bare skal fortælle om min dag ved middagsbordet. Jeg sover også forærdeligt. min telefon ligger ikke i mit soveværelse men aligevel ligger jeg og stirrer op i loftet til kl 01-02 om natten.

Andre dage er jeg også fyldt med energi og bliver bedt om at lukke røven flere gange om dagen af forskellige lærere. Jeg har også prøvet at snakke med nogle af mine venner om det og de siger at de ser mig som "klassens ængstelige klovn". Det er nok noget af de sidste jeg ønsker at være men det er nærmest som om at det er en del af mig. 

Jeg tør ikke snakke med mine forældre om det da der ikke er plads til usikkerhed og uperfekthed i familien. Alt det her har dog intet med mine forældre at gøre, det er bare mig. 

Jeg finder det underligt da jeg som lille var utroligt imødekommende og glad mens jeg nu idag fortrækker at se en film og gå tidligt i seng (selv om jeg er vågen ud til natten) på en fredag

Jeg er også bange for at hvis jeg faktisk kontakter en læge og får hjælp i form af medicin bliver jeg stemplet som et problembarn og kan slet ikke kende mig selv længere.

Gennem de seneste par måneder har jeg også haft selvmordstanker (ikke noget jeg kunne finde på at gøre) men jeg har skam tænkt over det når jeg ligger søvnløs.

Jeg vil bare gerne have den ordentlige mængde søvn og koncentration i skolen. Jeg vil have styr på min selvtillid og min agrression. Jeg vil være imødekommende og en normal ung teenager.

Jeg har prøvet noget online terapi men intet af det hjælper rigtigt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre men jeg er bare så fucking træt af at være panisk angående alt hele tiden. Jeg oplever ofte panikanfald og jeg mener at den her paniske stemme i mit hoved stopper mig fra at leve livet. 

Er der nogen form for medicin eller lignende der kan hjælpe fordi jeg nægter at leve resten af mit liv sådan her?

Svar: 

Kære Alex 

Jeg kan godt forstå du ikke vil leve sådan her resten af dit liv. Det tænker jeg heller ikke du skal, og det er jeg også helt sikker på at du ikke behøver. 

Der er sket ingen tvivl om at du bokser med nogle psykiske problemer. Du beskriver symptomer som kunne lyde som angst, angstanfald, men det er naturligvis ikke noget der kan fastslås ud fra de få oplysninger du giver. 

At du ikke kan sove, gør ikke din situation bedre, for hele kroppen, og ikke mindst vores psyke sættes under et enormt pres, hvis vi over længere tid mangler søvn. Manglende søvn kan være et af symptomerne på stress eller depression, ligesom aggression og voldsomt svingende humør, også kan være det. Jeg ved ikke om du har en depression, eller om du er stresset?  Jeg kan blot konstatere at du har det rigtig svært, og jeg er slet ikke i tvivl om at du har brug for noget professionel hjælp. 

Det er godt, at du føler dig sikker på at du ikke vil handle på selvmordstankerne. Man kan sagtens have selvmordstanker uden at have et ønske om at dø, og uden at ville handle på dem. Selvmordstanker er et udtryk for at der er noget galt. Det er dit følelsesliv der forsøger at fortælle dig at der er noget galt, og at du skal handle på det. Helt ligesom smerte får dig til at flytte fingeren, hvis du holder den ind over flammen fra et lys. Kroppen bruger smerten til at fortælle at du skal handle og flytte fingeren. På den måde er smerten god. Den er selvfølgelig ubehagelig, men den hjælper dig til at handle, sådan at du ikke kommer så meget til skade, som hvis du blev ved med at holde fingeren over flammen, og fik en meget voldsom forbrænding. Dit følelsesliv siger at du skal handle. Du skal flytte noget, så du får det bedre psykisk. At skrive i brevkassen er et godt skridt i den rigtige retning. Jeg tænker at du er nødt til at tage nogle flere skridt. 

Du skriver at du er bange for at blive stemplet som et problem barn, hvis du taler med en læge. Jeg kan godt følge dig. At tale om psykiske problemer er desværre stadig tabubelagt for mange. Det er i virkeligheden underligt, for ca. 20 procent af alle mennesker i Danmark oplever psykiske problemer, på et eller andet tidspunkt i livet. Så måske er du mere normal end du går og tænker?  Du er i hvert fald langt fra alene, og nogle gange er det  bare afgørende at få den rette hjælp fra de rette professionelle. Hvis du havde brækket en arm, ville du ikke tænke to gange over at kontakte en læge. For det er jo dem der kan det der med brækkede arme. De kan også noget med psykiske problemer, og de kan henvise videre til yderligere behandling og hjælp. 

Det er tydeligt at du har gjort dig en masse tanker om din situation. Du har en masse håb for din fremtid, og jeg er sikker på du kan indfri dem. Men du skal have den rigtige hjælp, fra de rigtige mennesker. Jeg ved ikke hvad det er for noget online terapi du har prøvet. Der findes mange muligheder på nettet, og nogle er rigtig gode. Men der er desværre også en masse dårlige tilbud om hjælp, selvtest osv, som ikke tager udgangspunkt i en reel forståelse af psykiske problemer og reelle behandlingsmuligheder. Først og fremmest er du nødt til at vide hvad det er der er galt. Du beskriver forskellige symptomer, men mange forskellige problematikker, kan ligge til grund for de symptomer. Uden at vide hvad det præcis er du kæmper med, bliver det svært at finde den rigtige behandling og hjælp. 

Det korte af det lange; tag en snak med din læge. Fortæl hvad det er du oplever, og hvor længe det har stået på. Sig at du har brug for hjælp. Din læge kan hjælpe dig med at få reel professionel hjælp, der kan gøre en forskel. 

Du er på ingen måder et problembarn. Du er et voksent, selvstændigt og følende menneske, som reagerer fordi du mærker noget er galt. Det er godt du mærker det, for det er første skridt til at handle. Tag det du mærker alvorligt, og tag dig selv alvorligt. Du fortjener at indfri de drømme du har om et anderledes liv, og jeg er ikke i tvivl om at du kan skabe den forandring. Med den rette hjælp er du godt på vej. 

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program